Søndag 12. marts kl. 11.30 i Sognegården
Medv.: Lillerød Kirkes orgelskoleelever
Lørdag den 11. marts er der en international orgeldag arrangeret af orgelklubben på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Der er masterclass med den franske professor Éric Lebrun, hvor alle elever regner med at deltage for at få ny inspiration.
Til Café-Underholdningen vil orgelskoleeleverne gerne præsentere den klavermusik, som de har indøvet og spillet til masterclassen om lørdagen. Derfor inviteres familie, venner og menigheden til at komme og lytte. Eleverne spiller både enkeltvis og firhændigt. Repertoiret er bl.a. Haydn, Pachelbel, Mendelssohn, Chopin og Tjajkovskij, m.fl.
Der vil blive serveret kaffe og kage.