Skuespilleren Thure Lindhardt er kendt af de fleste fra film og teater. Han startede sin karriere tidligt, og har altid været drevet af en helt særlig professionalisme, der har gjort ham til en internationalt kendt og i særdeleshed anerkendt skuespiller.
I dette foredrag tager Thure Lindhardt afsæt i sit professionelle liv, i kunst og formidling og det at turde tage sig selv alvorligt. Et inspirerende foredrag om indlevelse, skuespil, og hvorfor vi mennesker fortæller historier.
Der er gratis adgang til foredraget – man ikke ikke reservere plads på forhånd. Dørene åbner en halv time.
Signe Danielsen fortæller om sit arbejde som feltpræst med danske soldater, som uddanner soldater til at gå i krig i Ukraine.
Onsdag 21. februar kl. 19 Lillerød Sognegård
I efteråret 2023 var Signe Danielsen i England, hvor danske soldater uddanner soldater til Ukraine. Hør hende fortælle om et helt vildt intenst arbejde, hvor danskerne på meget få uger skal lære helt almindelige mennesker at blive soldater.
Og ikke bare fordi de måske kommer til at få brug for det, de fleste af de uddannede sendes direkte til fronten, og efter et halvt år er alt for mange ikke længere i live.
Hvordan indretter man sig i sådan en vanskelig situation og hvad kan en præst mon hjælpe med? Kom og hør Signe fortælle om sine mange oplevelser og iagttagelser.
Foredraget er det andet i foredragsrækken “Bliv klogere på Ukraine”, som er arrangeret i fælleskab mellem kirkerne i Allerød Kommune – se mere her.
Kom og lær vores nye sognepræst, Lisa Tikkanen Pagh, bedre at kende på en aften, hvor hun præsenterer sig selv gennem tekster og salmer, som har en særlig betydning for hende som præst og menneske.
Vi kommer til at synge sammen og der vil være rig mulighed for spørgsmål og samtale undervejs.
Kirker i Hillerød Provsti byder i år velkommen til en højskoledag i vores nabokirke Engholmkirken, hvor fokus er lagt på to stærke personligheder og deres virke i kunstens og naturvidenskabens verden, teaterchef Kasper Holten og astrofysiker Jens Olaf Pepke.
Lørdag 27. januar kl. 9.30-16.15 Engholmkirken, Allerød
Hvad er drivkraften bag deres utrættelige arbejde med at skabe det ypperligste kunstneriske udtryk og finde frem til nye forskningsresultater i bestræbelsen på at forstå livet og universet?
Vi har bedt de to anerkendte personligheder fortælle om deres lidenskab. Hvad arbejder de med og hvordan? Hvad tror de på? Har de et mål? Hvad er omkostningerne ved at være så dedikeret til sit virke?
Højskoledagen rundes af med en minikoncert med Frederiksborg Drengekor under ledelse af Karen-Maria Baun Hørlück, hvor der også bliver plads til fællessang.
Vi fortsætter vores stadig nye tradition med at samles til fællesspisning i sognegården.
Det gør vi denne gang på selve dagen for Kyndelmisse – hvor samtidig fejrer, at vi er halvvejs igennem vinteren og for alvor går mod lysere og længere dage.
Vi sørger for et måltid mad – suppe og pandekager – og tænder op under fællessangen godt hjulpet på vej af kirkens kor.
Du skal bare komme, som du er – og tag endelig familien eller naboen med. Fællesspisningen er gratis. Ingen bindende tilmelding er nødvendig.
Vær med til at byde Lisa Tikkanen Pagh velkommen, når hun indsættes som sognepræst 1. søndag i advent.
I Lillerød glæder vi os meget til snart at kunne byde Lisa Tikkanen Pagh velkommen – vores ny sognepræst. Lisa starter til december, når hun har taget afsked med sine gode kolleger i Christianskirken i Lyngby. Indsættelsesgudstjenesten for Lisa bliver søndag 3. december kl. 10, hvor vi samtidig tænder det første lys i adventskransen. Efterfølgende byder menighedsrådet på et glas bobler og kransekage i sognegården og alle er velkomne!
En hilsen fra Lisa Tikkanen Pagh:
I år bliver julen noget helt særligt for mig og mine 3 teenagebørn, for det bliver vores første jul af forhåbentlig rigtig mange i præstegården, lige ved siden af kirken.
De sidste knap 12 år har jeg pendlet til Christianskirken i Lyngby fra min bopæl i Hillerød. Det er slut nu og jeg glæder mig til at være sognepræst i Lillerød, bo sammen med jer og rigtig lære byen og sognet at kende.
Jeg har selv svært ved at tro det, men næste år fylder både Lillerød sogn og jeg 50 år. Det giver os begge nogle år på bagen, og en masse erfaringer med at være kirke.
Kirken er ikke kun den smukke bygning, med udsigt over markerne. Det er os alle sammen, og troen giver sig til udtryk i hvordan vi lever sammen. Det er vores opgave som kirke at gøre Jesus ord levende, og forståelige og det tror jeg bedst vi gør i vores almindelige omgang med hinanden, i bøn, gudstjeneste og samtale.
Jeg ser frem til at tage hul på samtalen med jer. Undervisning har været mit hjertebarn, både med voksne og konfirmander, men mest af alt ser jeg frem til at se hvilke veje vi kan gå sammen, for at føre Lillerød sogn godt ind i det næste halve århundrede.
SPRING ULVETIMEN OVER og mød i stedet op for at nyde et måltid mad i godt selskab med andre omkring sognegårdens langborde.
Vi sørger for et måltid mad. Du skal bare komme, som du er – og tag endelig familien eller naboen med. Fællesspisningen er gratis. Ingen bindende tilmelding er nødvendig men “meld” gerne til på Facebook, hvis du er bruger dér.
Kom og mærk glæden ved at synge i fællesskab sammen med frivillige og organist Kyung-Hee Kim.
Da efteråret rusker godt og grundigt i os, vil vi sørge at få varmen i fælles klang og hinandens gode selskab. Denne gang er temaet “Efterår og din bucket liste”.
En bucket liste? En liste over ting, oplevelser eller mål, som en person ønsker at opnå eller opleve i løbet af sit liv.
Kirken byder på kaffe og te. Alle er som altid meget velkomne!
Vi mødes til en kort andagt kl. 14 i Lillerød Kirke ved Tine Bundgaard Wanscher, som er medlem af Lillerød menighedsråd og kommende præst. Tine står også for dagens øvrige program.
Herefter snører vi vandrestøvlerne og går sammen af sted for at bruge sanserne til at opleve efteråret i Guds fri natur – gennem Kratbjergskoven og en del af søområdet i Ravnsholt Skov.
Turen er på ca. 5 km og slutter, hvor vi startede, ved Lillerød Kirke.
Husk passende og behageligt fodtøj, fornuftig påklædning og en fyldt drikkedunk. Der vil blive sørget for lidt sødt til energidepoterne undervejs.
Lilleroedkirke.dk benytter sig af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. En 'cookie' er et lille stykke information, der gemmes lokalt på din egen computer, og som muliggør to formål:
- at du ikke skal genindtaste allerede sendte informationer.
- at indsamle (anonym) information om, hvilke områder på vores websider, folk er interesseret i.
Nødvendige cookies
Nødvendige cookies er nødt til at være aktiveret, hvis vi skal huske dine indstillinger for cookies!
Hvis du slår disse cookies fra, kan vi ikke gemme dine indstillinger. Det betyder, at du vil blive spurgt om cookies hver gang, du besøger lilleroedkirke.dk