Julekoncert #1 — Spire-, børne- og ungdomskorene

Torsdag 15. december kl. 17.00

LILLERØD KIRKES KOR SYNGER JULEN IND — Vores gamle kirkerum bliver fyldt med ægte uspoleret julestemning, når kirkens Spire-, Børne- og Ungdomskor synger julen ind under ledelse af korleder Susanne Østergaard. Der vil blive sunget kendte elskede julesalmer, inderlige og eftertænksomme, sjove og finurlige sange om julemænd, engle, vise mænd og bjældeklang.

Som noget helt særligt uropfører korene denne dag en nyskrevet julesang af Jesper Balslev, og sangen bliver i dagens anledning akkompagneret af komponisten selv.

Der er gratis adgang. Efter koncerten bydes der på en forfriskning i Sognegården.

Lillerød Kirke kalder alle superhelte!

Lillerød Kirke, søndag den 6. november kl. 10

Har du mod, styrke, hjælpsomhed og et godt superheltenavn? 

Så kom til… 

Superhelte​gudstjeneste 

for alle børn i Lillerød Kirke.

Alle superhelte, der gennemfører dagens prøver, vil blive rigt belønnet med søde gaver.

Halloween kor-øvning og -koncert

Torsdag den 27. oktober kl. 14.30 – 17.00 for alle børn i 0. – 4. klasse

Kom til en gyselig korprøve sammen med Lillerød Kirkes Spire- og børnekor og vær med til at synge grufulde sange om lygtemænd, hekse, trolde, spøgelser og gys og gru. 

Vi mødes i Lillerød Kirkes Sognegård, Kirkehaven 5, kl. 14.30 og synger, klapper og danser løs. Kl. 16.30 inviterer vi alle jeres forældre til en helt igennem gyselig koncert med alle de sange, vi har lært i løbet af eftermiddagen. 

Det er gratis at være med, og der vil være frugt og blodrød saft til alle undervejs.

Børn fra Skovvangskolen kan blive hentet ved SFO kl. 14 og blive fulgt til Sognegården.
Hvis du skal hentes på Skovvangskolen, skal du sende en mail til susanne@musiksusanne.dk med besked. Og kommer du selv til Sognegården, så kan du bare møde op uden at melde til på forhånd (men du må selvfølgelig gerne). 

Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til susanne@musiksusanne.dk eller ringe eller sms på 40948511 

På gensyn til en u-hyggelig dag! 

Susanne 
korleder, Lillerød Kirkes Spire-, Børne- og Ungdomskor