Foredrag med Thure Lindhardt

Vi ved hvordan det er at være menneske

Tirsdag 27. februar kl. 19 – Lillerød Sognegård

Skuespilleren Thure Lindhardt er kendt af de fleste fra film og teater. Han startede sin karriere tidligt, og har altid været drevet af en helt særlig professionalisme, der har gjort ham til en internationalt kendt og i særdeleshed anerkendt skuespiller.

I dette foredrag tager Thure Lindhardt afsæt i sit professionelle liv, i kunst og formidling og det at turde tage sig selv alvorligt. Et inspirerende foredrag om indlevelse, skuespil, og hvorfor vi mennesker fortæller historier.

Der er gratis adgang til foredraget – man ikke ikke reservere plads på forhånd. Dørene åbner en halv time.

Foredrag – En feltpræsts arbejde

Signe Danielsen fortæller om sit arbejde som feltpræst med danske soldater, som uddanner soldater til at gå i krig i Ukraine.

Onsdag 21. februar kl. 19
Lillerød Sognegård

I efteråret 2023 var Signe Danielsen i England, hvor danske soldater uddanner soldater til Ukraine. Hør hende fortælle om et helt vildt intenst arbejde, hvor danskerne på meget få uger skal lære helt almindelige mennesker at blive soldater.

Og ikke bare fordi de måske kommer til at få brug for det, de fleste af de uddannede sendes direkte til fronten, og efter et halvt år er alt for mange ikke længere i live.

Hvordan indretter man sig i sådan en vanskelig situation og hvad kan en præst mon hjælpe med? Kom og hør Signe fortælle om sine mange oplevelser og iagttagelser.

Foredraget er det andet i foredragsrækken “Bliv klogere på Ukraine”, som er arrangeret i fælleskab mellem kirkerne i Allerød Kommune – se mere her.

Allehelgen i Lillerød Kirke

Søndag 5. november har vi sat hele dagen af til at markere Allehelgensdag på forskellig vis.

SUPPE, SANG & SPØGELSER – familiegudstjeneste kl. 10 Højmessen om formiddagen bliver forvandlet til en uhyggeligt hyggelig gudstjeneste med bl.a. nogle spøgelseshistorier fra en skræmt præst men heldigvis også sjov halloween-sang fra kirkens modige spire-, børne- og ungdomskor. Alle er meget velkomne, selvom det nok mest er for børn. Bagefter hygger vi i sognegården med krea og leg over varm suppe og brød.

MINDEGUSTJENESTEKl. 16
Når det bliver sen eftermiddag, er der traditionen tro mindegudstjeneste særligt for de af os, som har brug for at mindes og tænde lys for dem, vi har mistet. I sognegården samles vi efterfølgende til et varm glas gløgg.

På en måde skal vi dø

Foredrag med hospitalspræst
Lotte Blicher Mørk

Onsdag 11. oktober kl. 19
Lillerød Sognegård
Gratis adgang

Spørgsmålet er bare hvordan vi skal dø?

For de fleste er det en angstprovokerende tanke, fordi døden er så fremmedartet og ukendt – vi snakker så sjældent om den. Men i dette foredrag bliver døden og dens vilkår talt helt ud af Lotte Blicher Mørk, som har været hospitalspræst på Rigshospitalet i snart 20 år.

”På en måde skal vi dø” er også titlen på Lotte Mørks anmelderroste bog fra 2016, som tager afsæt i hendes utallige møder med mennesker på kanten af livet. Hvilke tanker gør man sig, når døden er tæt på? Og hvordan passer disse tanker ind i sundhedssystemet, der har fokus på at løse problemer? Døden er ikke et problem, vi kan løse – eller behandle os ud af. Døden er et vilkår, vi alle lever under.

Rejsen til hjerterummet – foredrag med Paula Larrain

Tirsdag 19. september kl. 19
Lillerød Sognegård
Gratis adgang

Hvad former vores tro, og hvor næres den fra? Spørgsmålet er gennemgående i Paula Larrains bog, “Rejsen til hjerterummet”, som hendes foredrag også er baseret på.

For hende har mødet med Danmark, folkekirken og Grundtvig været afgørende, men troen har også rødder i Sydamerika, i naturen og i den overleverede tro.

Som barn kom Paula Larrain til Danmark som flygtning fra Chile og voksede op med forældre i stor sorg over at have mistet alt.

I foredraget fortæller hun sin egen historie – om at miste og genfinde et hjem, om et mirakel, der vendte op og ned på hendes måde at se verden på, og om hvordan hendes spiritualitet har udviklet sig gennem arbejdet med trosstoffet på DR. Og sidst men ikke mindst lægger hun op til en diskussion af, hvordan man kan lære at bevare hjertet åbent og modtage lys og kærlighed trods den smerte, livet bærer med sig.

Paula Larrain er redaktør, journalist og forfatter. Hun har blandt andet været udlandsreporter på Berlingske Tidende, ledende redaktionssekretær på Berlingske Søndag og nyhedsvært på TV-Avisen. Hun har udgivet flere bøger og er i dag chefredaktør for et netmagasin om udenrigspolitik.

Sommerprædikener i udpluk

Vi ‘podcaster’ herunder fire af sommerens prædikener – med fire forskellige prædikanter. Vores to faste sognepræster har nemlig stillet pladsen på prædikestolen til rådighed for to af vores menighedsrådsmedlemmer, som snart selv skal være præster.

Søndag 2. juli, 4. s.e. trinitatis – Gudstjeneste ved sognepræst Lars Emil Bolt
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde: »Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.« Han fortalte dem også en lignelse: »Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje.«
Lukasevangeliet 6,36-42

Prædiken v. Lars Emil Bolt

Søndag 9. juli, 5. s.e. trinitatis – Gudstjeneste ved sognepræst Lars Emil Bolt
Gæsteprædikant Tine Wanscher, stud.theol.
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: 
Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden. Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: »Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!« Men Simon svarede: »Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.« Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: »Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand.« For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået – ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: »Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker.« Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham.
Lukasevangeliet 5,1-11

Gæsteprædiken v. Tine Wanscher

Søndag 16. juli, 6. s.e. trinitatis – Gudstjeneste ved sognepræst Lars Emil Bolt
Gæsteprædikant Charlotte Birkeholm, stud.theol.
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. I har hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke begå drab,‹ og: ›Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.‹ Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.«
Matthæusevangeliet 5,20-26

Gæsteprædiken v. Charlotte Birkeholm

Søndag 30. juli, 8. s.e. trinitatis – Gudstjeneste ved sognepræst Elsebeth Hougaard Jensen
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter. Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.«
Matthæusevangeliet 7,15-21

Prædiken v. Elsebeth Hougaard Jensen

Sommerhilsen fra menighedsrådet

DET HAR VÆRET SOMMER I FLERE UGER ALLEREDE, og for mange venter der en sommerferie i løbet af de næste to måneder. I kirken sætter vi også tempoet lidt ned i ferieperioden og sender personalet på en velfortjent sommerferie. Men vi er her stadig – også i juli – selvom der sikkert bliver mere stille.

Menighedsrådet vil gerne benytte lejligheden til at takke menigheden for deltagelse i de mange spændende arrangementer, der er blevet afviklet i første halvdel af 2023 både i kirken og i sognegården.

Vi er glade for jer, der kommer til arrangementerne og for jer, der er frivillige og hjælper med det praktiske, så det hele kan lade sig gøre i en god stemning. Kirken og sognegården er vores fælles samlingssted, og vi bestræber os på at møde alle med åbne arme og tid til en god snak over en kop kaffe.

For tiden er menighedsrådet optaget af at ansætte en ny sognepræst, efter at Carsten Mulnæs har fået nyt embede i Roskilde Stift. Vi ønsker Carsten Mulnæs held og lykke i det nye embede.

Vi er også ved at ansætte en kommunikationsmedarbejder på kirkekontoret.

Vi har hele foråret arbejdet ihærdigt på at få et godt arbejdsmiljø i sognegården og glæder os over, at stemningen nu er blevet rigtig god blandt medarbejderne. Vi håber, at den gode stemning også når ud i menigheden, når I kan se, at personalet og præsterne trives.

Menighedsrådet ser med optimisme på fremtiden, og vi glæder os til at se jer til mange kirkelige aktiviteter i anden halvdel af 2023.

Til august venter de tre sommerkoncerter, som vores organist Kyung-Hee Kim har gjort til en fornem og populær tradition.

Sæt også allerede nu kryds i kalenderen søndag 3. september, hvor vi holder høstgudstjeneste og høstmarked.

Rigtig god sommer til alle!
Lillerød Menighedsråd

Koncert: Livets tone – musik til livet

En koncert med musik og rum til eftertanke

Fredag 17. marts kl. 17 i Lillerød Sognegårdgratis adgang

Violinist Karen Humle og pianist Kirsten Beyer-Karlshøj byder på en koncert med musik fra det klassiske repertoire af bl.a. Mozart, Bach, Beethoven og Chopin samt Karen Humles egne kompositioner inspireret af møder med patienter på hospice.

Karen har i mange år været Huskunstner på Sankt Lukas hospice og i Lukashuset, børne- og ungehospice i Hellerup. Mellem stykkerne fortæller hun om musikken og om sine mange positive og meget livsbekræftende oplevelser med at spille for mennesker – i alle aldre – i livets sidste fase.

Publikum inddrages ved at komme med forslag til stemninger, der omsættes til små improvisationer undervejs. I pausen vil der også være mulighed for at tale med hinanden om musik, og hvad den har haft af betydning i livets løb.

Koncerten er arrangeret i samarbejde mellem de fem kirker i Allerød Kommune: Engholm Kirke, Lillerød Kirke, Blovstrød Kirke og Lynge-Uggeløse Kirker

Da jeg blev farlig for min næste

af sognepræst Carsten Mulnæs

Der er ingen grund til at spille smart,
når man hænger der på kanten af småt brændbart.

Jeg havde ikke tænkt på genbrugspladsen som et sted, hvor jeg var i særlig fare for at komme i nærkontakt. I begyndelsen undrede det mange, at netop den blev lukket først ned. Glæden var stor, da genbrugspladserne med nødvendige restriktioner blev genåbnet. Tvungen coronafri havde produceret masser af haveaffald i en tid med velsignet godt vejr, og køerne var lange, da der blev åbnet. 

Ingen kan holde ud at tænke corona hele tiden. Stemningen derude var god, sådan som den er, når man har noget konkret, man kan gøre. Når man selv har holdt i kø i 40 minutter, tænker man især på hurtigt at kunne give plads til den næste. På vej til papcontainerne blev jeg arrigt råbt an: ”Så hold dog afstand for Fanden, din store spade!” Min vrede medborger satte sig ind i sin store BMW og kørte videre. Jeg kom til at gå forbi med en halv meters afstand. 

Vaner og rutiner bliver anderledes efter corona. Selvom nogle tager tid at lære. Spritdispensere er mange steder kommet for at blive, og i supermarkeder bliver selvscanning en ny måde at betale på. Køkultur og hilsener i det offentlige rum vil blive mere korrekt. Måske får vi omsider ulækre mønter ud af børnenes hænder i skolekantiner, fordi vi udvikler mob.pay. til de små. 

Danskerne har faktisk holdt flot sammen på afstand. Solidaritet har virket. Men moralismen viser også tænder. Der er social slagside i udviklingen i smittespredningen. Nogle samfundslag vil have bedre op til kravene og de nye selvfølgeligheder fra den sociale kontrol. 

Corona har vist os, hvor dødelige, vi er. Vi hænger konstant på kanten af småt brændbart, som TV2 sang tilbage i begyndelsen af 00’ene. Der er ingen grund til at spille smart. Frygten for at blive smittet har været udbredt, hvis man selv var i risikogruppen, og lige så slemt er livets sårbarhed trådt frem i frygten for, at vores svage nærtstående rammes. 

Især har vi mærket det tunge ansvar i, at vi selv kan være den farlige næste, der kommer for tæt på. Den danske tænker Løgstrup gjorde det til et ordsprog, at vi ”altid holder lidt af næstens liv i vores hænder”. Nu har vi så oplevet, at netop den håndgribelige nærhed kunne være vores fejltrin. I et velfærdssamfund, hvor tryghed har været lig med sikkerhedsnettet, er vi kastet tilbage på en nøgen menneskelighed. Det betyder også noget for vores kristendom. Det menneskelige møde definerer, hvad det er at være menneske. Ikke mindst i livet på kanten af småt brændbart. 

Hvis vi skal leve, mens vi gør det, og elske mens vi tør det, bliver det digitale samvær utilstrækkeligt. I cyberspace alene kan vi ikke overleve som menneskelige mennesker. Det digitale blålys er kendetegnet af en tidløshed, hvor man altid er på. Men det svarer ikke til det liv, vi lever i kroppe, og hvis nerve findes i, at vi har fået en tid, der går. Netop derfor er hver eneste dag jo kostelig, og samværet mellem os kan aldrig blive risikofrit men må være mærket af vores sårbarhed på godt og ondt. 

Næstekærlighed i et moderne globaliseret samfund, hvor epidemier vil opstå igen, vil både handle om at vise omsorg ved afstand og at vove en ny nærhed, selvom livet er farligt. Er der en kristen fællesnævner i det, når vi ikke kan vise håndgribelig omsorg? Ja i at have blik for hinanden. Jesus anvendte blikket til at beskrive næstekærligheden, da han talte om at se splinten i sin brors øje men ikke bjælken i sit eget. Næstekærlighed ser hinanden med Guds blik.