Pilgrimsvandring

Pilgrimsvandring i Nordsjælland, 6. november 2021

med kirkerne i Allerød Kommune. Pilgrimspræst Elisabeth Lidell leder dagens vandring under temaet: ‘Livet som en vandring fra vugge til grav’. Vi begynder kl. 10 med en pilgrimsandagt i den moderne Stavnsholt Kirke, Stavnsholtvej 25, 3520 Farum. Herfra går vi ca. 9 km. ad skovstier i et naturskønt område. Vi går skiftevis i samtale og i stilhed. Undervejs fejrer vi nadver i det fri. Den udvidede kirkegang slutter på Lillerød kirkegård, hvorefter menighedsrådene byder på et lille traktement i sognegården. Der arrangeres hjemtransport til Stavnsholt Kirke, hvortil vi ankommer ca. kl. 14.

Medbring madpakker og drikkelse.

Alle er velkomne!