Prædiken, 3. søndag i fasten

SANDHED OG LØGN 3. SØNDAG I FASTEN (tekst nederst)

Det er en af de mest dystre søndage i kirkeåret – i år er det også blevet det i kalenderåret. Der kan ikke prædikes for en menighed i kirken, vi viser omsorg ved at lægge afstand. Temaet denne søndag er forholdet mellem sandhed og løgn og det sker i voldsomme vendinger. Inden jeg kommer så langt udtrykker jeg dog mit forbehold for, om det mennesker har mest brug for i disse dage, er Guds Ord – eller sund fornuft. Gud er ingen fjende af common sense. Vi har måske spejdet forgæves efter den – hos beslutningstagere, i supermarkeder, måske også i kirker eller endog hos os selv. 

Indrømmet: efter min første frygt i januar, om dette kunne være en ny pest, blev min bekymring mindre alvorlig, fordi der blev råbt så meget op om det. Ligesom svenskerne i går – men ikke i morgen. Men nu er vi ikke i tvivl om, at almindelig sund fornuft er opgaven. Der er ingen grund til at eksperimentere med at være modig eller at udfolde sin oplevelsesappetit. Sund fornuft er at holde mund og blive inden døre. Måske gør vi mere end nødvendigt – og hvad så? Vil du tage ansvar for at have gjort for lidt, når du ser på de italienske tilstande?

Så – der er et kald til sund fornuft. Og derfor prædiker jeg ikke i kirken i dag. Helst aflyste jeg også salmesang. Måske fordi jeg synger så meget og så glad ellers. ”Friest er dit åndefang, når dybt du drager det i sang”, skriver Grundtvig. Sådan er det nemlig at synge lovsang: du trækker både vejret dybere og spytter mere, og virus er dråbeoverført. 

Men her kommer så ikke en prædiken, for en sådan kræver menighed, men en betragtning. Og den bliver vel kort, for som sagt er min appel ovenfor til sund fornuft vigtigere, end hvad jeg har at sige om kampen mellem sandhed og løgn i evangeliet denne søndag. 

Det mærkelige er, at alterbogen har beskåret teksten et underligt sted. Forstår man ikke sammenhængen, fatter man ikke pointen. For Jesus siger, at dem, han taler med, ikke forstår hvad han siger, fordi de har Djævelen til far. Han har været en morder fra begyndelsen af og farer med løgn. Sammenhængen er enkel: Djævelen er ond, det viser sig i, at han lyver, og løgnen slår ihjel – sandheden er det første offer, og derfor måtte Jesus også dø.

Det der ikke er lige til at indse er, hvorfor Johannes skriver, at det er JØDERNE, der har Djævelen til far! Det fremgår imidlertid af versene lige inden, hvor de hævder, at de er Guds børn, fordi de har Abraham til far. Og Guds Søn anerkender ikke slægtsskabet med dem – pga deres løgn, som er djævelsk. 

I Bibelen er løgnen langt mere alvorlig end blot at sige noget forkert. Løgnen er det dæmoniske princip, der gør lys til mørke, varme til kulde, godhed til hårdhed. Det var løgn, da Kain spurgte: ”Er jeg min brors vogter?”. For det var han ikke, men han sagde sådan for at tale om noget andet for at dække over, at han havde slået ham ihjel. Løgnen er djævelsk og var en morder fra begyndelsen af.   

Når Bibelen taler om løgn er det derfor noget langt mere radikalt en fakta-tjek i Detektor, det drejer sig om. De jøder, der står over for Jesus var nemlig hårde i deres hjerter, og det var deri, at løgnen stak. Løgnen stivner, mens sandheden gør fri. At de derfor smykker sig med at være Abrahams efterkommere er selvbedrag af værste skuffe.

Etnicitet betyder ikke en døjt – jeg fristes til at sige religion heller ikke – hvis hjertet er blevet koldt. På denne dag, der i den grad handler om det centrale i, hvad evangelisk Guds-tro er for noget, er det derfor på en omvendt måde tindrende relevant, at det ikke er dit private tilhørsforhold til Gud, der er i fokus, men hvordan Gud henviser dig til at lade hans rige udfolde sig mellem dig og din næste. 

Det er blevet højaktuelt også i denne tid, hvor der er behov for sund fornuft, men hvor der også spørges efter Guds plan eller mening med Corona. Ja, desværre er der ligefrem udsagn fra Mellemøsten om, at det er Allahs straf over den vestlige verden. Og der skal nok være europæiske flagellanter, der tager den til sig, ligesom dengang, da nogle teologer så Guds almagt styre Breiviks hånd for år tilbage. 

Men at trække Gud og hans almagt ind i ligningen er løgn. En ond løgn. Der gør Gud til en del af en årsagssammenhæng i en verden, der også rummer tilfældighed. At se Guds værk i Corona er en middelalderlig tankegang. Uanset hvilken afskygning, den fremstår i – så lad os forsage den. Lad os i stedet være fornuftige!

Den uhyggeligt aktuelle betydning af Jesu anklage af de omkringstående jøder for at stå i ledtog med Satan er altså, at de hæver sig op til en religiøst privilegeret position som Guds udvalgte og dermed mener sig i stand til at afkode Guds straf over andre. Det hører vi øvrigt også andre eksempler på i Johannesevangeliet, hvor Jesus fx bliver spurgt om en mand er blind pga egen synd eller hans forældres. 

Guds Ord er noget andet end forklaringer på ulykker eller tommer løfter om, at han sørger for, at der ikke sker hans børn noget. Det er Fanden, der hytter sine egne. 

Nej, sund fornuft og omtanke og nærvær i distancen er det, der er behov for nu. Og det er ikke i strid med evangeliet. Det er det derimod, at blande Gud ind i ligningen og bruge ham som forklaring på andres ulykke. 

Guds Ord er ikke et stykke filosofi men et menneske, der kom i kød og blod. Og han døde af det – men han elskede. Han drog omsorg for de flossede, han tilgav de anløbne, han revsede de skinhellige og han talte først og fremmest sandheden. 

Sandheden om, at kærligheden er større end bekvemmeligheden. Det er derfor kærligheden, Gud kalder os ind i. Så lev fornuftigt, Gud i vold. Tro ikke på løgnen, men tyg på sandheden. Støt fagfolk i at gøre deres arbejde for folkesundheden, for teknologi er også Guds gave. Og indtag religion i små men næringsrige doser – for religion kan også være gift. Eller altså løgn! 

Guds Ord i Jesus Kristus er imidlertid den sandhed, der gør os frie – fra synd, død og Djævel – men især: til hinanden. Amen.


De svarede: »Vores fader er Abraham.« Jesus sagde til dem: »Hvis I var Abrahams børn, ville I gøre Abrahams gerninger.  Men nu vil I have mig slået ihjel, et menneske, der har sagt jer sandheden, som jeg har hørt af Gud. Sådan gjorde Abraham ikke.  I gør jeres faders gerninger.« Da sagde de til ham: »Vi er ikke uægte børn; vi har kun én fader, og det er Gud.«  Jesus sagde til dem: »Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig.  Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord.  I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen.  Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke.  Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke?  Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud.« (Joh. 8, 39-47)