Sang, Spil og Sjov i Sommerferien torsdag d. 4. august kl. 9-15

Går du i 0.-5. Klasse? Så kom til en sjov og festlig dag i Lillerød Kirke fyldt med sang, musik, rytme, leg og historier.

Vi mødes i Lillerød Kirkes Sognegård torsdag morgen kl. 9 og tilbringer dagen i musikken, venskabets og fortællingens tegn.

Vi skal synge i kor og lære en række sjove og smukke sange. Vi skal lave musik med kroppen, spille spandestomp, så ruderne klirrer, have hyggelige pauser med tid til krea, leg og snak og lytte til fortælling i kirken.

Dagen slutter med en minikoncert kl. 14.30 i Sognegården, hvor alle forældre og andre interesserede er velkomne til at komme og se og høre, hvad vi har lært.

Du skal selv have madpakke til frokost. Vi sørger for lidt frugt og grønt, noget at drikke og måske en enkelt korkiks til pauserne.

Tilmelding helst inden 15. juli på kortlink.dk/2g49m eller benyt QR-koden.
Det er gratis at deltage.

Sommerferiekordag i Lillerød Kirke
v/korleder Susanne Østergaard
e-mail: musiksusanne.dk tlf: 40948511
Lillerød Kirke, Kirkehaven 5, 3450 Allerød