Sørine Gotfredsen om Kierkegaard

Lillerød Sognegård, 5. marts kl. 19.30.

“Vi kan fare vild i vore egne simple forestillinger om lykke og intenst nærvær, og vi kan knække halsen, når drømmene ikke går i opfyldelse på netop den måde, vi havde satset på. I flere år ønskede jeg at følges med en bestemt mand, men han ønskede ikke at følges med mig, og endnu et ordinært kapitel blev skrevet i fortællingen om kærligheden, glæden, skuffelsen og troen.

Søren Kierkegaards stemme bliver ved med at minde én om, at hvis man blot bliver stående på det samme sted, kan man ende som en levende død, der ikke vil erkende, at meningen er, at man skal elske mere, leve mere, glædes mere, adlyde mere og tro mere.”

Kom og hør Sørine Gotfredsen tale om Søren Kierkegaard.
Alle foredrag i Lillerød Kirke er gratis og kræver ingen tilmelding.