Stil op til dit lokale menighedsråd

Få indflydelse på din kirkes liv i fremtiden.

Kom og hør mere om, hvordan du kan være med til at gøre en forskel og aktivt medvirke til mere fællesskab i lokalsamfundet. Menighedsrådet er din lokale kirkes ledelse. Vi arbejder for at sikre de bedste rammer for en levende og relevant folkekirke i dit sogn. Ud over aktiviteterne og det at være en repræsentant for menigheden er der andre spændende opgaver, hvor du kan være med til at bestemme, hvad der skal ske fremadrettet i dit lokale sogn.

Kom til menighedsmøde / offentligt orienteringsmøde og hør mere om mulighederne i dit lokale menighedsråd for Lillerød Kirke:

18. august kl. 19.00 i Lillerød Sognegård, Kirkehaven 5, 3450 Allerød

Dagsorden:

  1. Velkomst ved menighedsrådets formand Kate Pepke Pedersen.
  2. Valg af dirigent. Valgbestyrelsen indstiller Poul-Erik Friis Larsen.
  3. Musikalsk indslag med organist Kyung-Hee Kim.
  4. Orientering om arbejdet i den forløbne funktionsperiode og orientering om det kommende menighedsråds opgaver ved formanden.
  5. Visioner, ønsker og ideer til det kommende menighedsråd.
  6. Redegørelse for det seneste års regnskab samt det kommende års budget ved kassereren, sognepræst Carsten Mulnæs.
  7. Orientering om datoer og regler for opstilling og valgforsamling, og orientering om muligheden for at udløse afstemningsvalg ved valgbestyrelsen Helge Jørgensen, Anker Nissen og Kate Pepke Pedersen.
  8. Oplysning om antallet af kandidater, der skal vælges til menighedsrådet ved valgbestyrelsen.
  9. Foreløbigt overblik over, hvem der eventuelt er interesserede i at opstille som kandidater og stedfortrædere på valgforsamlingen den 15. september kl 19.