Når sorgen bæres sammen
At miste et menneske man elsker, er noget af det sværeste vi kan opleve. Man gennemgår en stor smerte og sorg, som kan være svær at bære alene. Samtaler med mennesker som også har oplevet at miste, kan hjælpe en til at komme lettere og mere styrket gennem sorgen.
Trygt samtalerum
I kirkens sorggruppe, som ledes af sognepræst Lisa Tikkanen Pagh, tilbyder vi et trygt og fortroligt samtalerum, hvor du sammen med 5-10 andre i samme situation kan hente lys, støtte og nye kræfter til at komme videre i livet. Møderne ledes efter fast struktur, som skaber tryghed og sikrer at alle kommer til orde.
Kirken kan arrangere transport frem og tilbage, hvis du har brug for det.
Hvis du vil vide mere:
Sognepræst Lisa Tikkanen Pagh
E-mail: ltp@km.dk
Tlf: 2878 0630