Kor for børn og unge

I Lillerød Kirke har vi kor for skolebørn i alle aldre. Vil du være med, så tilmeld dig her:

Klik her for tilmeldingsformular

Det er gratis at synge i kor i Lillerød Kirke. og der er ikke optagelsesprøve.

Klik på de enkelte kor herunder for at læse mere og se datoer for korenes aktiviteter.

Der er korprøver hver torsdag på følgende tidspunkter:
Spirekoret kl. 14.30-15.30 (0. – 2. klasse)gå-busordning fra Skovvangsskolens SFO
Børnekoret kl. 15.45-16.45 (3. – 4. klasse)
Ungdomskoret kl. 17-18 (5. klasse og op)

Elsker du at synge? Vil du møde nye kammerater og få masser af sjove oplevelser sammen med dine korvenner?

Vil du måske gerne lære om noder og rytmer? Har du lyst til at optræde til koncerter og synge til gudstjenester? Kunne det være sjovt at tage på korstævne og synge med andre kor eller lave weekendhygge i sognegården?

Så skal du da komme og være med i vores korfællesskab. Her har vi det sjovt og hyggeligt imens vi synger af hjertets lyst. 

Hvad laver vi?

Korsang handler først og fremmest om sangglæde og fællesskab.

Korsang er stærkt vanedannende og man får rigtig gode venner af den slags man kan grine og pjatte med.

Vi synger både nye og gamle, rytmiske og klassiske sange og salmer, danser til rim og remser.

Vi bruger kroppen når vi synger – laver body percussion, bevægelser, tramp og klap.

Vi synger med til højmesser, børne- og familiegudstjenester, går Luciaoptog i Tivoli (Ungdomskoret) og synger koncerter. En gang om året tager vi på korstævner med andre kor og holder kordage i sognegården med god tid til at hygge med hinanden.

Alle er velkomne – det er gratis at være med. Til gengæld beder vi om at man bakker op omkring aktiviteterne, korene deltager i og så vidt muligt deltager i alle korets arrangementer. Kor er en holdsport – det fungerer bare bedst, hvis alle er med.

0. – 2. klasse: Spirekor Gå-busordning fra Skovvangskolen, hvor medarbejdere eller frivillige fra kirken henter børn ved SFO og følger dem til Sognegården (og retur, hvis det ønskes).
3. – 4. klasse: Børnekor
5. klasse og op: Ungdomskor

Har du spørgsmål?

Kontakt korleder Susanne Østergaard e-mail susanne@musiksusanne.dk tlf 40948511