Udover det fast tilknyttede personale gør Lillerød Kirke fra tid til anden brug af frivillige, der ulønnet giver en hånd med i deres fritid. Det gør, at kirken kan udbyde lidt flere arrangementer, end vi ellers ville kunne.
Som eksempler på aktiviteter, de frivillige deltager i, kan nævnes:
- Brygning og klargøring af søndagens kirkekaffe
- Hjælp og deltagelse i arrangementer, f.eks. fastelavn, høstfest, pinse, påske
- Krybbespil med minikonfirmander
- Hente/bringe-service (“gå-bus”) til/fra skoler
- Hjælp ved koncerter
- Praktisk hjælp ved større bisættelsesarrangementer
Alle frivillige deltager i det omfang, de kan.
Kunne det være noget for dig? Så kontakt kirkens kontor.
Faste møder og sommerfest
Der holdes årligt møder for de frivillige den sidste søndag i januar og sidste søndag i august. Derudover holdes en sommerfest den sidste søndag i maj.