Arne Haugen Sørensen udtalte i 2012 om sit billede til Kristeligt Dagblad, at han næppe kunne sælge det, fordi præster ikke kan lide, at der ligger ben i graven.
Diskussioner om ”opstandelsens fysik” antyder både det og noget andet: Tro og teologi har mange facetter i en pluralistisk virkelighed.
Billedet fortæller om opstandelsen og derfor om Kristus. Men det handler også om kunstnerens datter, Mathilde, som døde alt for tidligt, og derfor om en fars stor sorg. Men hvad forestiller det?
Er det Mathilde, der opstår ind i Guds fremtid, mens de fysiske ben formulder? Er det dage, hun ikke fik, som udfoldes i Guds evighed? Er det Kristus forklaret, der går i forvejen til Galilæa? Eller er det modernitetens myndige menneske, der ranker ryggen og med sorgen som integreret del af livet går ind i en åben fremtid, Gud i vold?
Det smukke, enkle og modige kunstværk er købt af Lillerød Kirke og hænger i kirken.
Tekst: Carsten Mulnæs
