Vi ses igen – efter sommerferien – torsdag 21. august kl. 10 i sognegården

Så er det snart igen blevet tid til sang, rytmik og motorik for 0-1 årige sognebørn med forældre i Lillerød Sognegård – med efterfølgende hygge og lidt til ganen bagefter.
Penille Albæk Andersen og sognepræst Lars Emil Bolt samarbejder om at tilbyde babysalmesang i Lillerød Kirke.
Tilmelding ikke nødvendig, ligesom det ikke er påkrævet at følge hele forløbet. Kom derfor glad, når nattesøvn og lurtider arter sig – og bliv væk med god samvittighed, når det ikke er tilfældet.
