Foredrag: Vor tids krænkede offer og kristendommen

Foredrag med Henrik Jensen, 23. september kl. 19

Det moderne menneske er i kritisk historisk belysning en underlig størrelse: Et frisat individ med flere muligheder og mere tryghed end nogensinde før, som i stadig stigende omfang ser sig som offer for omgivelserne, jævnfør den grasserende krænkelseskultur.

Set ud fra den enkelte handler identitetskrisen ikke blot om at finde det indre selv, men om at finde meningen med livet i en verden uden gudsautoritet. Det kan være en rystende oplevelse at grave efter et indre selv og finde – ingenting.

Offerkulturen, offermentaliteten, forekommer umiddelbart at være antitese til kristendommen, men nogen kunne måske finde på at spørge sig, om kristendommen alligevel er en forudsætning for ‘det moderne offer’. Der er jo også et offer forbundet med kristendommen. Men der er en himmelvid forskel på det offer, der her er tale om, og så det kristne offer. Det første er en udløber af rettighedskulturen, selvrealiseringskulturen, at føle sig som offer for alt muligt, det andet af pligtkulturen, at ofre sig for noget højere. 

I vores vending af historien falder det os lettere at se os som ofre end som syndere. Men det lader sig ikke fortrænge, at i en bydende kristendoms optik er vi mennesker syndere over for Gud. Og eftersom betingelsesløs erkendelse af skyld trods alle moderniseringsforsøg forbliver en forudsætning for at få del i kirkens ’tilbud’ om tilgivelse og frelse, så sluttes strømmen aldrig.

Dialogen kommer aldrig i gang. Og det er en skam. Ikke blot fordi det ville være et fremragende udgangspunkt for en bedre verden, hvis den enkelte mødte dagen og verden med den indstilling, at det ikke er godt nok, hvad jeg gør, det må jeg kunne gøre bedre, i stedet for som nu overvejende med et ’det må nogen gøre noget ved’.

Men også fordi der i tiden er et akut samfundsmæssigt behov for større, fælles identiteter, som kan svejse alle offerminoriteter sammen. Findes der en vej tilbage til den fornødne lydighed og opofrelse, kristendom som myndig fælles identitet?

Foredraget holdes i Lillerød Kirkes sognegård, Kirkehaven 5.

Der er gratis adgang, og alle er velkomne.

H. C. Ørsted og N. F. S. Grundtvig: Ånden i Naturen eller Ånden i Ordet?


Lillerød Sognegård 25/5 kl. 19

Foredrag v/ Jens Olaf Pepke Pedersen, DTU Space 

H. C. Ørsteds sidste værk, ”Aanden i Naturen” (1849-50), er hans filosofiske testamente. Ørsted var en forsker, der forenede en dyb religiøsitet med sin videnskab, og hans opdagelse af elektromagnetismen passede smukt i hans syn på verden. For Ørsted var hele tilværelsen en åbenbaring af Guds fornuft, og et af beviserne var netop den sammenhæng, han fandt mellem elektricitet og magnetisme. Derfor mente Ørsted, at det var gennem studiet af naturen, at vi kunne få indsigt i Guds tanker.

N. F. S. Grundtvig mente ikke, at vi kunne finde Gud i naturen, men i det levende ord. For Grundtvig er Helligånden til stede i Ordet, ligesom Gud selv er åndeligt tilstede i Ordet under gudstjenesten. Grundtvigs mageløse opdagelse var, at kristendommen eksisterede i kraft af det talte ord før Biblen blev skrevet, og han sammenlignede selv sin opdagelse med Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. 

Ørsted og Grundtvig havde en lang strid om forholdet mellem tro og viden. For Grundtvig var sammenblandingen af menneskers fornuft og guddommelig åbenbaring en vederstyggelighed, mens Ørsted mente, at videnskabsdyrkelse og gudstjeneste gik hånd i hånd. 

Bemærk: Det kan muligvis blive nødvendigt at fremvise gyldigt corona-pas for at få adgang til foredraget; det kommer an på de på tidspunktet gældende restriktioner. 

Klik her for tilmelding (via Billetto)