Foredrag med Per Møller Henriksen

Tirsdag 9. november kl. 19 i Lillerød Sognegård

Per Møller Henriksen.
Generalsekretæren, der har soldater og veteraner som sin hjertesag

Siden år 2000 har Per været generalsekretær for KFUM’s Soldatermission i Danmark med bl.a. to kortere udsendelser som soldaterhjemsleder til hhv. Afghanistan (2010) og Libanon (2011). 

Med 17 års erfaring som soldaterhjemsleder bl.a. 5 år i Høvelte og på 3 andre soldaterhjem i Danmark var det alligevel en øjenåbner at opleve på egen krop, hvor stor betydning KFUM’s Soldaterhjem har for soldater i krigszonen. Kuffen er et reservehjem hvor der altid er kaffe på kanden og tid til en snak og hvor man samledes til aftensang, andagt og Soldatens bøn/Fadervor. Langt de fleste tog imod et gratis kors. 

Gennem de seneste år har han som generalsekretær for alvor sat veteraner på dagsordenen i KFUM’s Soldatermission. Der er således etableret 5 botilbud med tæt på 40 boliger til veteraner og deres familier. I Høvelte var Per Møller Henriksen i spidsen for etablering af KFUM’s  SoldaterRekreation i 2014 og Veteranbo i 2015. Ved begge indvielser deltog HKH Kronprinsesse Mary. Desuden forskellige tilbud til veteraner på de øvrige soldaterhjem.

Foredrag: Vor tids krænkede offer og kristendommen

Foredrag med Henrik Jensen, 23. september kl. 19

Det moderne menneske er i kritisk historisk belysning en underlig størrelse: Et frisat individ med flere muligheder og mere tryghed end nogensinde før, som i stadig stigende omfang ser sig som offer for omgivelserne, jævnfør den grasserende krænkelseskultur.

Set ud fra den enkelte handler identitetskrisen ikke blot om at finde det indre selv, men om at finde meningen med livet i en verden uden gudsautoritet. Det kan være en rystende oplevelse at grave efter et indre selv og finde – ingenting.

Offerkulturen, offermentaliteten, forekommer umiddelbart at være antitese til kristendommen, men nogen kunne måske finde på at spørge sig, om kristendommen alligevel er en forudsætning for ‘det moderne offer’. Der er jo også et offer forbundet med kristendommen. Men der er en himmelvid forskel på det offer, der her er tale om, og så det kristne offer. Det første er en udløber af rettighedskulturen, selvrealiseringskulturen, at føle sig som offer for alt muligt, det andet af pligtkulturen, at ofre sig for noget højere. 

I vores vending af historien falder det os lettere at se os som ofre end som syndere. Men det lader sig ikke fortrænge, at i en bydende kristendoms optik er vi mennesker syndere over for Gud. Og eftersom betingelsesløs erkendelse af skyld trods alle moderniseringsforsøg forbliver en forudsætning for at få del i kirkens ’tilbud’ om tilgivelse og frelse, så sluttes strømmen aldrig.

Dialogen kommer aldrig i gang. Og det er en skam. Ikke blot fordi det ville være et fremragende udgangspunkt for en bedre verden, hvis den enkelte mødte dagen og verden med den indstilling, at det ikke er godt nok, hvad jeg gør, det må jeg kunne gøre bedre, i stedet for som nu overvejende med et ’det må nogen gøre noget ved’.

Men også fordi der i tiden er et akut samfundsmæssigt behov for større, fælles identiteter, som kan svejse alle offerminoriteter sammen. Findes der en vej tilbage til den fornødne lydighed og opofrelse, kristendom som myndig fælles identitet?

Foredraget holdes i Lillerød Kirkes sognegård, Kirkehaven 5.

Der er gratis adgang, og alle er velkomne.

Foredrag: Den nye højskolesangbog

Jørgen Carlsen

Foredrag med Jørgen Carlsen: Den nye højskolesangbog
Lillerød Sognegård, torsdag den 14. oktober kl. 19.

Det fortryllende ved en god højskolesang er, at den skaber nærvær og opmærksomhed ved at fortælle os, at virkeligheden ikke er noget, man skal finde ud af. Den er noget, man skal leve sig ind i. Det gælder, hvad enten vi synger om de lyse nætter, om kyndelmisse, der slår sin knude, eller om at elske den brogede verden.

Som formand for det udvalg, der har redigeret den nye højskolesangbog, vil Jørgen Carlsen løfte sløret for de overvejelser, der ligger til grund for udvælgelsen af nye højskolesange. Hvordan kombinerer man det gode gamle med det gode nye? Og så vil han naturligvis tage os med på en opdagelsesrejse i den nye højskolesangbog. Jørgen Carlsen trakterer selv klaveret under højskolesangen.  

Jørgen Carlsen er født i 1949 og mag.art. i idéhistorie. I perioden 1986-2017 var han forstander for Testrup Højskole syd for Aarhus. Han var medredaktør af Højskolesangbogens 18. udgave, medlem af Det Etiske Råd i perioden 2011-2016 samt en af ”Smagsdommerne” på DR K. Desuden er han ivrig samfundsdebattør og klummeskribent ved Kristeligt Dagblad. 

Fra Hong Kong til Lillerød

Lillerød Sognegård, 8. september kl. 19: Foredrag med Lars Emil Bolt.

I sommeren 2019 så hele verden med, da borgerne i Hong Kong begyndte at demonstrere imod det kinesiske styre. Som tiden gik, udviklede demonstrationerne sig til decidere kampe, og for både turister, fastboende danskere og udvekslingsstuderende var gode råd dyre.

Midt i dette virvar stod en nyuddannet dansk præst, der netop var flyttet til byen for at gøre tjeneste ved Den Danske Sømandskirke.

”Fra Hong Kong til Lillerød” er historien om Lillerød Kirkes nye præst, der i løbet af de sidste par turbulente år har oplevet mere, end hvad mange gør i et liv. 

Med billeder og anekdoter vil han præsentere sig selv, fortælle om livet i en millionby i undtagelsestilstand og hvordan vejen førte til Lillerød Kirke.

Alle er velkomne.

H. C. Ørsted og N. F. S. Grundtvig: Ånden i Naturen eller Ånden i Ordet?


Lillerød Sognegård 25/5 kl. 19

Foredrag v/ Jens Olaf Pepke Pedersen, DTU Space 

H. C. Ørsteds sidste værk, ”Aanden i Naturen” (1849-50), er hans filosofiske testamente. Ørsted var en forsker, der forenede en dyb religiøsitet med sin videnskab, og hans opdagelse af elektromagnetismen passede smukt i hans syn på verden. For Ørsted var hele tilværelsen en åbenbaring af Guds fornuft, og et af beviserne var netop den sammenhæng, han fandt mellem elektricitet og magnetisme. Derfor mente Ørsted, at det var gennem studiet af naturen, at vi kunne få indsigt i Guds tanker.

N. F. S. Grundtvig mente ikke, at vi kunne finde Gud i naturen, men i det levende ord. For Grundtvig er Helligånden til stede i Ordet, ligesom Gud selv er åndeligt tilstede i Ordet under gudstjenesten. Grundtvigs mageløse opdagelse var, at kristendommen eksisterede i kraft af det talte ord før Biblen blev skrevet, og han sammenlignede selv sin opdagelse med Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. 

Ørsted og Grundtvig havde en lang strid om forholdet mellem tro og viden. For Grundtvig var sammenblandingen af menneskers fornuft og guddommelig åbenbaring en vederstyggelighed, mens Ørsted mente, at videnskabsdyrkelse og gudstjeneste gik hånd i hånd. 

Bemærk: Det kan muligvis blive nødvendigt at fremvise gyldigt corona-pas for at få adgang til foredraget; det kommer an på de på tidspunktet gældende restriktioner. 

Klik her for tilmelding (via Billetto)