Orgelfestival (3/4): Kyung-Hee og Karen Humle

Onsdag 20. oktober kl. 19.30 i Lillerød Kirke

Kirkens egen organist Kyung-Hee Kim spiller sammen med violinisten Karen Humle, som bl.a. er kendt for sine improvisationskoncerter. Temaet for koncerten er ”død og opstandelse” med bl.a. den smukke Chaconne af barokkomponisten Tomaso Antonio Vitali. På programmet er også improvisationer af Karen Humle samt Charles Tournemires orgelimprovisationer over “Victimae Paschali laudes”. 

Alle er velkomne.

Firhændigt fransk spil i Lillerød Kirke.

Éric Lebrun og Marie-Ange Leurent

Orgelfestivalen får besøg fra Angers i Frankrig.

Onsdag den 13. oktober spiller Éric Lebrun, orgelprofessor ved musikkonservatoriet i Angers, Frankrig og hans kone Marie-Ange Leurent. De giver lytterne en usædvanlig og sjælden mulighed for at lytte til firhændig orgelmusik. De spiller musik fra fransk barok og romantik, bl.a. af komponister som Jean-Baptiste Lully, Jean-Philippe Rameau, Hector Berlioz, Camille Saint-Saëns og Gaston Litaize. Éric Lebrun har samtidig indvilliget i at give en Masterclass til orgelskolens elever i Lillerød Kirke, mens han er i Danmark.

Lillerød Kirke, 13. oktober kl. 19.30.
Koncerten er gratis – alle er velkomne. 

Orgelfestival 2021

Hver onsdag i oktober måned kl. 19.30

Vi har 10 års jubilæum for Marcussen & Søn-orglet i Lillerød Kirke. I den anledning holder vi en orgelfestival med en række koncerter hver onsdag aften i oktober. Åbningskoncerten bliver med Sven-Ingvart Mikkelsen, som er orgelprofessor på konservatoriet i København, mens den næste koncert er med den franske komponist og organist Éric Lebrun, som spiller firhændigt med sin kone, organisten Marie-Ange Lebrun. De to øvrige koncerter er med kirkens egen organist Kyung-Hee Kim og orgelskolens elever:

6/10 kl. 19.30: Sven-Ingvart Mikkelsen
13/10 kl. 19.30: Éric Lebrun & Marie-Ange Lebrun
20/10 kl. 19.30: Kyung-Hee Kim & violinist Karen Humle
27/10 kl. 19.30: Lillerød Kirkes orgelskole-elever

Der er gratis adgang til alle koncerter. 

Sommerkoncert, søndag 29/8 kl. 16

Ditte Højgaard Andersen og David Danholt 

Lillerød Kirkes to kirkesangere, sopranen Ditte Højgaard Andersen og tenoren David Danholt, synger duetter Op. 34 og 78 af Robert Schumann foruden populære operette-arier. Kyunghee Kim akkompagnerer på klaver. 

Sommerkoncert søndag 22/8 kl. 16

Sommerkoncert med strygekvintetten Quintessence

Strygekvintet Quintessence

De skønneste og mest klassiske komponister, Mozart og Beethoven bliver denne eftermiddag fejret med musik, som ikke spilles så ofte, som det fortjener:

Beethovens Strygekvintet opus 29, “Stormen”
Mozarts Strygekvintet nr. 1, K 174.

StrygeKvintetten; 2 violiner, 2 bratscher og 1 cello, er bredere og federe i klangen end strygekvartetten. Mozart elskede denne besætning og skrev 5 af dem. Strygekvartet som ensemble er mere udbredt – men Quintessence specialiserer sig i at opføre disse værker for 5 strygere. Musikken er dramatisk, klassisk og medrivende fra den tidlige ende af begge komponisters virke og nem at lytte til. 

Sommerkoncert, søndag 15/8 kl. 16

Sommerkoncert på amfi-scenen med kammerkoret CAMERATA.

Kammerkoret CAMERATA

Hip, hip, hurra! 

Med stemningen fra Krøyers maleri Hip, Hip, Hurra, og med H.C. Andersens digt I Danmark Er Jeg Født som omdrejningspunkt, kaster kammerkoret CAMERATA sig ud i en sand fejring af den danske sommer, med både nykomponeret musik og kendte klassikere. 

Guds tid er den allerbedste tid

– Toner og teologi om død og evighed

af sognepræst Carsten Mulnæs

Instruktion:
Lyt til teksten – eller læs den selv.
Scroll derefter ned i bunden og lyt til musikken.

Teksten oplæst af sognepræst Carsten Mulnæs. Lyt – eller læs selv nedenfor.

Her på Lillerød Kirkes hjemmeside har jeg fra You-tube lagt en særlig optagelse af Bachs kantate: ”Gottes Zeit ist die allerbeste Zeit”, også kendt som Actus tragicus. Den musikalske entusiast må ikke snyde sig selv for den lille video bagefter med de fremragende musikeres samtale om mesterværket. Men her er lejligheden til, at jeg selv giver et kort rids af teologien i Bachs kantate. Denne optagelse på kun 20 minutter gør det fornemt ud for en hel gudstjeneste.

Tekstforlægget stammer fra Christlichen Bet-Schule af en vis Johann Olearius fra 1668 og er i sig selv en meningsfuld mosaik af bibelsteder, jeg her har oversat til dansk. Det unge geni Johan Sebastian Bach var kun 22 år, da han skabte denne perle, som med enkle virkemidler giver os en helt fantastisk prædiken. I værkets centrum står en generalpause som et atom af evigheden. Dén markerer kantatens vendepunkt fra dødsangst til den stillede længsel efter at være sammen med Kristus. 

Guds tid er den allerbedste tid. 
I ham lever vi, bevæges og er, så længe han vil (Lukas i apostlenes gerninger 17,28).
I ham dør vi til rette tid, når han vil. 

Den senere tilkomne titel, Actus tragicus, må henvise til den bitterhed, hvormed udvalgte bibelcitater skildrer dødens ubønhørlighed. Det sker blandt andet i indledningens tenor- og basarier, der formaner mennesket til nøgternt og med alvor at besinde sig på, at der er en frist for det levede liv og en opgave ved afslutningen: 

Ak, Herre, lær os at betænke, at vi skal dø, så vi får visdom (Sl. 90,12)
Beskik dit hus, for du skal dø og ikke forblive i live (Es. 38,1)

Imidlertid indfanger de poetiske indledningsord: Gottes Zeit ist die allerbeste Zeit langt bedre end titlen Actus tragicus den fortrøstning, der går som en rød tråd fra begyndelse til slutning i det komprimerede værk. Neden under det modstridende følelsesmæssige udtryk og de eksistentielle erfaringer, som kantaten mesterligt inddrager os i, ligger en urokkelig tillid til at være i Guds hånd. 

Det sker blandt andet ved en instrumental koralmelodi i fløjter over salmen ”Ich hab mein Sach Gott heimgestellt/Jeg har overladt min sag til Gud”. Den spilles samtidigt med, at koret gribende afvikler en musikalsk kappestrid, hvor en fuga om dødens ubønhørlige lov prøver at overdøve sopranarien, der på sin side formulerer en enkel bøn om, at Jesus vil komme til den troende:

Der er en gammel lov, som siger: Menneske du skal dø (Sir. 14,17). Den eksistentielle kompleksitet, når dødens bitterhed tager livtag med det troende menneskes længsel efter Gud, er særligt mærkbar i den sats, der som et tyngdepunkt bygger op til klimaks i den centrale stilhed.

En fuga er et stykke, hvor temaet sættes an igen og igen. Ubønhørligt, derfor, gentages den gamle lov, om at mennesket skal dø, så den nærmest bankes ind i tilhøreren, og dødens vilkår skærer sig med dissonanser på ordet ”sterben” ind i tætte forløb, der skurer op ad hinanden, når de kæmper for at afbryde sopranens inderlige bøn:

Ja, kom Herre Jesus! (Åb. 22,20). Overgivelsen til Gud i Kristus får imidlertid det sidste ord. Den sendes opad og ender i en æterisk svævende koloratur, der klinger ud – her lige midt i værket – i en usædvanligt lang, fuldt noteret generalpause, der kommer til at stå som et komponeret atom af evigheden. I den filmede koncert her på hjemmesiden, er der i optagelsen arbejdet billedligt med at inddrage, hvad vi lidt dristigt kunne kalde Guds perspektiv. I dette afgørende øjeblik ligger vendepunktet. Evigheden.

Hele værket er bygget symmetrisk op omkring denne stilhed, så det falder i to dele, der kan opfattes som sorgens spørgsmål og trøstens svar og består af en gammeltestamentlig del og en nytestamentlig. Det græske bogstav x (ki) – der skrives som et X – kan grafisk ligne en spejling over en midterakse og har givet navn til udtrykket en ki-astisk struktur i forståelsen af tekster. Dette korslignende greb har Bach anvendt med vilje.

Før ”evighedsatomet” i generalpausen står således på den gammeltestamentlige side den gamle pagts lov for mennesket, at det skal. Men nu efter vendepunktet modsvares det af gengivelsen af Jesu frivillige overgivelse til sin far, da han på korset bad med citat fra salme 31: I dine hænder befaler jeg min ånd; du har forløst mig, Herre, du trofaste Gud (Luk. 23,46/Sl. 31,6)

Endnu før beskrivelsen af denne gamle lov, blev den konkrete alvor i vores dødelighed som omtalt til at føle på, fordi den, der ikke må forblive i live, må beskikke sit hus. Han må jo forlade det. Til gengæld fortsætter tiltroen efter vendepunktet derfor nu med et nyt citat fra korsfæstelsesscenen i Lukasevangeliet: Det er Jesu ord til den bodfærdige røver, at han fra i dag skal høre til et andet sted, fordi han skal være med ham i Paradis (Luk. 23,43).

Og tenorens alvorlige besindelse fra indledningen: Ak, Herre, lær os at betænke, at vi skal dø, så vi får visdom– modsvares nu ved kantatens hvilepunkt af Simeons lovsang. Denne tekst er også hentes fra Lukasevangeliet (Luk. 2,29-30) og er i eftertiden blevet et fast liturgisk led i kirken under navnet Nunc Dimittis. Den synges i kantaten i Luthers gendigtning og lyder oversat sådan her: 

Med fred og glæde går jeg did
Efter Guds vilje.
Frimodigt er mit hjerte og sind
Blødt og stille.
Som Gud har lovet mig
Er døden blevet mig en søvn.

Den kiastiske struktur bliver fuldkommen, når kantaten munder ud i en lovprisning af den evige treenighed, mens indledningssatsens digt, var bygget op som en udfoldelse af tanken om tid. Den tid, Gud giver os, er den bedste tid. Den er så at sige tid, med ophav i evigheden. 

Det er en trøst, at Gud har givet sig tid til os. Den nye pagt er Jesu egen udleverethed til Faderen. Evigheden tog sin egen tid i Jesu død og opstandelse. Jesu kors er symbolet på det som et evighedsatom. Tidens fylde skænkes af den korsfæstede med fred og glæde, når døden bliver til en søvn, fordi vi er hos Gud i både liv og død. Evigheden findes i Guds blik på mennesket, der lever og dør i Guds tid. Evighed er altså tidens dybde. Sådan var, er og bliver Guds tid den bedste!

Lovprisning, ære og herlighed
Være dig Gud, Fader og Søn
Samt med den Helligånd.
Din guddomskraft
Gøre os sejrrige
Ved Jesus Kristus. Amen.


Bach: ”Gottes Zeit ist die allerbeste Zeit” (Actus tragicus)
Musikernes samtale om værket