Ungdomskoret synger Vivaldi

Lillerød Kirkes Ungdomskor medvirker i to opførelser af Vivaldis ‘Gloria’.

Sammen med Hillerød Ungdomskor er Lillerød Kirkes eget ungdomskor gået sammen om at opføre Antonio Vivaldis ‘Gloria’ – efterhånden et af de meste kendte og opførte kirkemusikalske værker..

Ud over de to ungdomskor medvirker musikere fra Ensemble Lyrikos. Dirigent er Kristian Lumholdt.

‘Gloria’ bliver opført ved to koncerter i december, hvor der også vil være anden musik til jul og advent på programmet.

Hillerød Kirke
Søndag 1. december kl. 16

Lillerød Kirke
Torsdag 5. december kl. 19.30

Der er fri entré til de to opførelser.

Gloria-koncerterne er venligst støttet af:

Toyota-Fonden, William Demant Fonden og Hillerød Provsti

Café-Underholdning: Tjajkovskijs Årstiderne

Søndag 10. november kl. 11.30 i Sognegården

For anden gang i år venter der flot, romantisk klavermusik, når kirkens organist Kyung-Hee Kim efter søndagshøjmessen spiller Peter Tjajkovskij på vores fine flygel i sognegården. Musikken er Årstiderne, som er 12 korte klaverstykker – et til hver måned i året.

I foråret hørte vi de første seks stykker (januar-juni). Søndag 10. november gælder det den sidste halvdel, juli-december. Ligesom første gang ledsages musikken af digtoplæsning og tegninger af kirkens frivillige. Se herunder, hvem som medvirker.

Café-Underholdning 2024

Årstiderne af den russiske komponist Peter Tjajkovskij (1840-1893) er 12 karakterstykker for klaver komponeret i 1875-76. Stykkerne

Søndag 12. maj kl. 11.30

  1. Januar – Ved bålpladsen (Ib)
  2. Februar – Karneval (Lise H.)
  3. Marts – Lærkens sang (Peter A.)
  4. April – Snefnug (Tove N.)
  5. Hvide nætter i maj (Poul-Erik)
  6. Juni havskur (Kirsten A.)

Søndag 10. november kl. 11.30

  1. Juli – Høstmestersang (Anker N.)
  2. August – Høst (Grete)
  3. September – Jagt (Hans R.)
  4. Oktober – Høstsang (Arne F.)
  5. November – Trojka (Sigrid)
  6. Jul i december

Koncert med orgelskolens elever

Lørdag 26. oktober kl. 16

Kom og nyd orgelmusik fremført af morgendagens organister.

LILLERØD KIRKES ORGELSKOLE inviterer til en koncert, hvor man kan opleve eleverne spille et blandet orgelrepertoire med musik af bl.a. Couperin, Mozart, Mendelssohn og Bent Fabricius-Bjerre, foruden en række illustrative fantasier over “Op, al den ting” komponeret af organist Merete Kuhlmann.

Det er vigtigt for eleverne at få lov til at spille for et publikum, så vi håber på stor opbakning.

Efter koncerten er alle velkomne til en reception i sognegården.​

HØR OGSÅ ELEVERNE SPILLE HVER SØNDAG I OKTOBER
Orgelskoleeleverne kan også opleves hver til gudstjenesterne hver søndag i oktober, hvor de bl.a. spiller præ- og postludium:

Søndag 6. oktober
Alexander og Daniel

Søndag 13. oktober
Max og Ellie

Søndag 20. oktober
Cecilie og Lukas

Søndag 27. oktober
Andrea og Anni

Fællessangsaften

Tirsdag 22. oktober kl. 19

Velkommen til efterårets første fællessangsaften, hvor vi ser frem til at mødes synge sammen.

Fællessangssaftener i Lillerød Kirke er for alle, som vil være med. Fællessangen ledes af Lillerød Kirkes organist Kyung-Hee Kim, som hver gang står for en let stemmeopvarmning. Sangene er udvalgt på forhånd i tråd med det valgte tema og præsenteres af de medvirkende.

Vi stifter meget gerne bekendtskab med nye ansigter og stemmer. Vel mødt!

Kommende fællessangsaftener

Tirsdag 10. december kl. 19

Koncert med Frederiksborg Drengekor

Lillerød Kirke
Lørdag 5. oktober kl. 16

Frederiksborg Drengekor, som holder til slotskirken i Hillerød, skal til oktober på en efterårsturné til den franske riviera. Sammen med deres faste dirigent Karen-Maria Baun Hørlück skal drengene give koncerter i Monte Carlo, Cannes og Nice. Med sig har de dansk, engelsk og fransk musik, bl.a. Carl Nielsen og Duruflé, som vi får at høre på deres afrejsekoncert her i Lillerød.

Der er gratis adgang til koncerten.

Fællessangsaften

Tirsdag 27. august kl. 19

Velkommen igen til fællessangsaften efter sommerferien. Vi ser frem til at mødes igen for at synge en masse sange sammen under overskriften “Sensommer og forskellige farver”.

Alle er velkomne til fællessang, som altid er en hyggelig aften, hvor der også er plads til kaffepause.

Fællessangen ledes af Lillerød Kirkes organist Kyung-Hee Kim, som hver gang står for en let stemmeopvarmning. Sangene er udvalgt på forhånd i tråd med det valgte tema og præsenteres af de medvirkende.

Vi stifter meget gerne bekendtskab med nye ansigter og stemmer. Vel mødt!

Kommende fællessangsaftener

Tirsdag 22. oktober kl. 19
Tirsdag 10. december kl. 19

Sommerkoncerter på Lillerød Kirkes amfiscene

Det bliver snart igen den tid på sommeren, hvor vi kan invitere til en fast tradition: Sommerkoncerterne i det fri på kirkens amfiscene. Som altid byder vi på et varieret program for enhver smag fordelt på tre gratis koncerter.

Hvis vejret driller for alvor, rykker vi indenfor enten i kirken eller i sognegården.

Vel mødt!

Søndag 4. august kl. 16:
Den anerkendte akkordeonist Bjarke Mogensen, der her i 2024 er årets P2 Kunstner, giver koncert sammen med den unge og alsidige klarinettist Jonas Frølund. De vil spille “perler fra barokken” og andre barokinspirerede stykker, bl.a. af Vivaldi, Bach og Nadia Boulanger.

Søndag 11. august kl. 16:
Karsten Holm og Stig Nørregaard synger, spiller og fortæller om en af de største musikalske personligheder i Danmark, nemlig Bent Fabricius-Bjerre, der i 2024 vil være blevet 100 år. Vi vil denne søndag mindes en stor komponist, som står bare et utal af folkekære melodier som Alley Cat samt ikke mindst temaerne fra Matador og Olsen-banden-filmene.

Søndag 18. august kl. 16:
Fire koreanske operasangere, der til daglig er tilknyttet operakoret på Den Kongelige Opera i København og i DR Vokalensemblet, synger opeara-arier, canzones samt musical hits. Medvirkende: Ji-Hye Kim (sopran), Sung-Won Park (tenor), Dong-Huy Kim (baryton) og Tae-Jeong Hwang (bas) – akkompagneret af Kyung-Hee Kim (klaver).

Fællessangsaften

Tirsdag 25. juni kl. 18

Vi satser selvfølgelig på godt vejr på en fællessangsaften i juni og regner derfor med at skulle synge sammen under åben sommerhimmel lige uden foran sognegården.

Og på denne aften sidst i juni synger vi passende midsommeren ind. Ud over velkendte sommersange begiver vi os også ud i populære sange af Bent Fabricius Bjerre, som i år ville være fyldt 100 år.

Men inden skal vi først spise lidt sammen – pølser fra grillen, som skal nydes til en kold øl. Derfor mødes vi allerede kl. 18. Alle er meget velkommen!

Fællessangsaftener i 2024

Tirsdag 19. marts kl. 19
Tirsdag 23. april kl. 19
Tirsdag 25. juni kl. 19
Tirsdag 27. august kl. 19
Tirsdag 22. oktober kl. 19
Tirsdag 10. december kl. 19

Korenes sommerkoncert

Torsdag 13. juni kl. 17

Lillerød Kirkes spire-, børne- og ungdomskor afslutter en flot korsæson med den årlige sommerkoncert.

Regn med glad, engageret og sprudlende korsang fra sommerkåde børn og unge, som synger sange om sommer, Helligånd, venskab, kærlighed og irriterende myg

Koncerten holdes enten i det fri eller i kirke/sognegård, alt efter hvordan vejrguderne vil det. Bagefter nyder vi en grillpølse eller to og ønsker hinanden god sommer, inden vi ses til kor igen torsdag 22. august.

Orgelmatinéer med Lillerød Kirkes orgelskole

Kom og nyd orgelmusik fremført af morgendagens organister.

Lillerød kirkes orgelskole inviterer for tredje år i træk til orgelmatinéer med orgeleleverne, som giver prøver på talentet på fire lørdage eftermiddage i juni.

En orgelmatiné er en kort koncert, hvor eleverne viser og spiller det, de har lært igennem sæsonen. På programmet vil være musik bl.a. Bach, Buxtehude, Couperin, Mozart, Schumann og Dvořák, ligesom der også er fundet plads til danske sommersange fra Højskolesangbogen.

Hver matiné varer ca. en halv time.

Det er vigtigt for eleverne at få lov til at spille for et publikum, så vi håber på stor opbakning.

Efter hver koncert byder kirken på lidt at drikke og småkager.

ORGELMATINÉER MED LILLERØD KIRKES ORGELSKOLE

Lørdag 8. juni kl. 17
Lørdag 15. juni kl. 17 
Lørdag 22. juni kl. 17 
Lørdag 29. juni kl. 17