Koncert med kirkens kor

Koncert med kirkens spire-, børne- og ungdomskor

Kom og lyt til Lillerød Kirkes spire-, børne- og ungdomskor når de holder koncert på amfi-scenen:

Torsdag den 17. juni kl. 17

Dirigent: Susanne Østergaard
Klaver: Kyung-Hee Kim

Alle er velkomne!

1. s. e. Trinitatis

Gudstjeneste v. sognepræst Carsten Mulnæs, 6. juni 2021

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: 
Jesus sagde: »Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.«
Lukasevangeliet 16,19-31

Gudstjeneste v. sognepræst Carsten Mulnæs

Ingen tilmelding til gudstjeneste!

Onsdag 2. juni 2021.

Vi er i Lillerød Kirke rigtig glade for, at det ikke længere er nødvendigt at reservere plads til gudstjenester. Det er nu bare at møde op.

Der er dog stadig covid-restriktioner på antallet af samtidige personer i kirken, så kirketjenernes anvisninger skal følges, også hvis det på et tidspunkt bliver nødvendigt at lukke for yderligere tilgang til kirken.

Vi ses til gudstjenesterne!

Babysalmesang

Musikpædagog Annette Havemann Linnet og sognepræst Lars Emil Bolt samarbejder om at tilbyde babysalmesang i Lillerød Kirke.

Der afholdes jævnligt forløb på ca. 5-6 gange, som alle foregår tirsdag kl. 10 – 11.30.

Næste forløb begynder i juni:
22. juni 2021 – 27. juli 2021 – Klik her for at tilmelde dig!

Tag din mødregruppe med, eller kom alene sammen med dit barn.

Kontakt og oplysning 
Sognepræst Lars Emil Bolt 
Tlf: 3012 0075
E-mail: lebo@km.dk

Trinitatis søndag

Gudstjeneste v. Elsebeth Hougaard Jensen, søndag 30. maj 2021

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: 
Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: »Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.« Jesus svarede ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.« Nikodemus sagde til ham: »Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?” Jesus svarede: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.« Nikodemus spurgte ham: »Hvordan kan det gå til?” Jesus svarede: »Du er lærer i Israel og forstår ikke det? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd. Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske? Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen. Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.«
Johannesevangeliet 3,1-15

Gudstjeneste v. Elsebeth Hougaard Jensen

Tilmelding i Lillerød Kirke

25. maj 2021.

Det er stadig nødvendigt at tilmelde sig gudstjenesterne i Lillerød Kirke. Vi ville helst være foruden, men de nuværende restriktioner gør, at pladserne er utilstrækkelige i kirken. Reservationssystemet er et forsøg på at undgå, at folk går forgæves: Man er selvfølgelig stadig velkommen uden reservation, hvis der skulle være plads i kirken.

Du kan lige nu melde dig til gudstjenesterne på listen nedenfor, og der åbnes løbende for yderligere gudstjenester ca. en uge før gudstjenesten. Bemærk at reservationen bortfalder, hvis man ikke er mødt op senest 10 minutter før tjenesten. Kirken åbner dog først 20 minutter før hver tjeneste.

Tilmeld dig nedenfor til gudstjenesterne:

Tilmelding til gudstjeneste 30. maj (Trinitatis)

(Har du problemer med tilmeldingen? Ring til kirkens kontor mellem kl. 9 – 12 på 4817 1544)

Pinse

Prædiken ved sognepræst Carsten Mulnæs, 23. maj 2021

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: 
Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus: »Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?« Jesus svarede ham: »Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig. Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer. Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer. Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst! I har hørt, at jeg har sagt til jer: Jeg går bort, og jeg kommer til jer. Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen, for Faderen er større end jeg. Nu har jeg sagt det til jer, før det sker, for at I skal tro, når det sker. Jeg skal ikke tale meget med jer mere, for verdens fyrste kommer; og mig kan han intet gøre, men det sker, for at verden skal forstå, at jeg elsker Faderen og gør sådan, som Faderen har påbudt mig. Rejs jer, lad os gå herfra!«
Johannesevangeliet 14,22-31

”At du må bo ved troen i vore hjerter”. På nogle virker ritualets bønner upersonlige. De står jo bare i en bog. Selv holder jeg mere og mere af dem. Det talte ord uden manuskript er tit fyldt med klicheer og ofte ikke så frit, som det skal give udseende af. Det gælder også bønner, hvor den store frihed er, at vi kan træde ind i et sprog, der er gennemtænkt, og opholde os i det. Bo i det. Netop derfor lærte Jesus sine disciple fadervor. Og derfor holder vi af at gå i kirke og høre bønnerne, som vi kender i forvejen, og netop i genkendeligheden bliver hjertesprog og modersmål. 

Pinsedag handler om tungemål. Om sprog. Mange folkeslag var i Jerusalem den første pinsedag, og sproget var en kakofoni af stemmer, der råbte i munden på hinanden som på en markedsplads. Men pinseunderet betød, at apostlenes tale ved Helligåndens hjælp mirakuløst blev til at forstå, så den kunne gå i hjertet på mennesker af alle slags, uanset hvilket land de kom fra. Pinseunderet er et forståelsesmirakel, en sprogbegivenhed. 

Og vi diskuterer stadig, hvordan kirkesprog bedst bliver hjertesprog. For evangeliet er til for at blive taget imod og gerne forstået. Alligevel: I en tid kendetegnet af hurtige replikker og banale vendinger skal I ikke komme til mig for at få ændret på ritualerne. For vores ritualer tager tid, der er tænkt over dem, teologien går århundreder tilbage, de har skønhed, udstråler ro. Således også den smukke vending fra nadverbønnen: ”At du må bo ved troen i vore hjerter”. Men hvad betyder det? Det er ikke alt, der giver forståelsen lidt modstand, der bare skal laves om. Det er bedre at meditere lidt over det. 

Vores bønner i kirken kaldes med et gammelt ord ”kollekter” – ligesom pengene, der lægges i indsamlingsbøssen. Ligheden er, at begge dele handler om at samle sammen. For bønner fra kirkens alter er ikke præstens bøn. Præsten lægger blot stemme til menighedens bøn, så vi beder alle kirkens kollekter. Men det er jo også derfor, vi vil gerne forstå, hvad der siges. 

Og giver det mening at bede om, at Gud ved troen må bo i vore hjerter? Kan Gud det? Pinseunderet handler ikke kun om flammende forkyndelse, der ved Ånden går i kødet på tilhørere. Det handler også om, at Gud vil bo hos os. Hver eneste søndag, når vi fejrer Herrens nærvær i brød og vin, lever vi af pinsedagens evangelium: at Gud vil bo ved troen i vore hjerter!

Allerede før sin død, forudsagde Jesus, at han med sin fred ville være hos sine venner, også efter at han var blevet herliggjort hos Faderen:

Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jeg ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst! Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.

Jeg plejer at kalde disse linjer ”Jesu testamente”. Frelseren sluttede en pagt med os. Vi er ikke efterladt faderløse, men har arvet Jesu fred. I tro, håb og kærlighed har Gud sin bolig hos os. 

Det er pinsens under. Pinse er i virkeligheden en genskabelse og ikke en ny opfindelse. Helt fra begyndelsen i den gamle myte, blev mennesket en levende sjæl, fordi Gud indblæste sin livsånde i det ler, han havde formet Adam af. 

Dog sig en bolig underfuld
bygged han selv af støv og muld,
rejste af gruset i nåde. 

Da Gud lod kirken holde fødselsdag, var det genfødselsdag. At være kirke i ånd og sandhed er at finde tilbage til begyndelsen. Den menneskelige begyndelse. Den begyndelse, af jord, af blod, af vind og vand, som det hele kommer af. Pinsens sproglige og åndelige under har jordforbindelse, fordi det er skaberånden, der som Helligånd fylder vores sind, vores tanker, vores ord. 

Derfor er det stort, at Gud tager bolig i vore hjerter. ”Hjertet” er i biblen mere end en muskel, og det er også mere end bare en indre virkelighed. Et menneske hænger sammen og hjertet er det centrum som bestemmer mennesket i dets helhed. Både i legeme, handlinger og sprog tager hjertet form. Det ydre og det indre kan ikke skilles ad. 

Når Gud bor i hjertet, går mennesket skridtene som skabt i Guds billede. Ganske fysisk og konkret i vores fællesskab med hinanden og skaberværket. Den fred, Jesus har efterladt os, kan ikke isoleres til en sindsstemning. Det er den treenige Guds store forsoningsværk, som binder hele tilværelsens sammen. Mennesker imellem, menneske og natur, Gud og verden. Alt dét rummes i, at Gud har taget bolig hos os. 

At Helligånd er skaberånd, og at Gud kan bo i hjertet, betyder også, at Gud er med, uanset hvor vi selv bevæger os hen. Vi kan tilbede i ”ånd og sandhed” andre steder end i kirken og med andre ord end biblens. Vi kan lovprise Gud i musikken og vi kan ære ham ude i naturens katedral. Kirkerummet er ikke mere helligt end alt, hvad han har skabt, men den er Ordets hal, hvor vi samles om at sætte ord på den dybe hemmelighed, som bærer vores liv – både i dagligdagen, vores fortid og vores drømme. 

Hemmeligheden om, at Gud i bor i vore hjerter, har vi erfaret på en særlig måde under Corona, mens kirkedøren var låst og alterbordet lukket. I gode samtaler om eksistensen, i omsorg via telefonen eller i nadveren hjemme i stuen, har vi erfaret, at vi ikke er alene. Jesu fred følger os også ind i de sammenhænge, hvor vi har fundet sammen om evangeliet. At Gud ved sin ånd har fulgt med, har kun givet os endnu mere lyst til at synge af glæde over at kunne være her igen, og opleve gudstjenesten som den højtid, der kaster glans over alle ugens andre dage. 

Jo, det er sandt: At Gud er hos os, betyder ikke, at alt er lykke og livsglæde. Der er modgang, der er fortvivlelse, der er ensomhed og frygt for morgendagen. Men Jesu stilfærdige bud er alligevel: 

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!

For han giver ikke som verden giver. Men han vil give os sin fred. Og så hænger tilværelsen sammen under Guds nåde

Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; 
jeg giver jeg ikke, som verden giver.

Gud ske lov, at Fader, Søn og Helligånd på den måde i troen ved ordet har valgt at tage bolig hos os, så skal det nok gå –

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,
Fader, Søn og Helligånd,
du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.

Salmer: 290 – 433/434 – 323 – 285/291 – 299

6. s. e. påske

Gudstjeneste v/ Elsebeth Hougaard Jensen, 6. s. e. påske 2021

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: 
Jesus sagde: »Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig. Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen. Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra. De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig. Men sådan har jeg talt til jer, for at I, når den tid kommer, skal huske på, at jeg har sagt det til jer. Men jeg sagde det ikke til jer fra begyndelsen, fordi jeg var hos jer.« 
Johannesevangeliet 15,26-27 ;  Johannesevangeliet 16,1-4

Gudstjeneste v/ Elsebeth Hougaard Jensen

5. søndag efter påske

Prædiken ved sognepræst Elsebeth Hougaard Jensen

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: 
Jesus sagde: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn. Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen. Sådan har jeg talt til jer i billeder; der kommer en tid, da jeg ikke mere skal tale til jer i billeder, men ligeud forkynde for jer om Faderen. Den dag skal I bede i mit navn, og jeg siger ikke til jer, at jeg vil bede til Faderen for jer, for Faderen selv elsker jer, fordi I elsker mig og tror, at jeg er udgået fra Faderen. Jeg er udgået fra Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«
Johannesevangeliet 16,23b-28

Prædiken ved sognepræst Elsebeth Hougaard Jensen