Da jeg blev farlig for min næste

af sognepræst Carsten Mulnæs

Der er ingen grund til at spille smart,
når man hænger der på kanten af småt brændbart.

Jeg havde ikke tænkt på genbrugspladsen som et sted, hvor jeg var i særlig fare for at komme i nærkontakt. I begyndelsen undrede det mange, at netop den blev lukket først ned. Glæden var stor, da genbrugspladserne med nødvendige restriktioner blev genåbnet. Tvungen coronafri havde produceret masser af haveaffald i en tid med velsignet godt vejr, og køerne var lange, da der blev åbnet. 

Ingen kan holde ud at tænke corona hele tiden. Stemningen derude var god, sådan som den er, når man har noget konkret, man kan gøre. Når man selv har holdt i kø i 40 minutter, tænker man især på hurtigt at kunne give plads til den næste. På vej til papcontainerne blev jeg arrigt råbt an: ”Så hold dog afstand for Fanden, din store spade!” Min vrede medborger satte sig ind i sin store BMW og kørte videre. Jeg kom til at gå forbi med en halv meters afstand. 

Vaner og rutiner bliver anderledes efter corona. Selvom nogle tager tid at lære. Spritdispensere er mange steder kommet for at blive, og i supermarkeder bliver selvscanning en ny måde at betale på. Køkultur og hilsener i det offentlige rum vil blive mere korrekt. Måske får vi omsider ulækre mønter ud af børnenes hænder i skolekantiner, fordi vi udvikler mob.pay. til de små. 

Danskerne har faktisk holdt flot sammen på afstand. Solidaritet har virket. Men moralismen viser også tænder. Der er social slagside i udviklingen i smittespredningen. Nogle samfundslag vil have bedre op til kravene og de nye selvfølgeligheder fra den sociale kontrol. 

Corona har vist os, hvor dødelige, vi er. Vi hænger konstant på kanten af småt brændbart, som TV2 sang tilbage i begyndelsen af 00’ene. Der er ingen grund til at spille smart. Frygten for at blive smittet har været udbredt, hvis man selv var i risikogruppen, og lige så slemt er livets sårbarhed trådt frem i frygten for, at vores svage nærtstående rammes. 

Især har vi mærket det tunge ansvar i, at vi selv kan være den farlige næste, der kommer for tæt på. Den danske tænker Løgstrup gjorde det til et ordsprog, at vi ”altid holder lidt af næstens liv i vores hænder”. Nu har vi så oplevet, at netop den håndgribelige nærhed kunne være vores fejltrin. I et velfærdssamfund, hvor tryghed har været lig med sikkerhedsnettet, er vi kastet tilbage på en nøgen menneskelighed. Det betyder også noget for vores kristendom. Det menneskelige møde definerer, hvad det er at være menneske. Ikke mindst i livet på kanten af småt brændbart. 

Hvis vi skal leve, mens vi gør det, og elske mens vi tør det, bliver det digitale samvær utilstrækkeligt. I cyberspace alene kan vi ikke overleve som menneskelige mennesker. Det digitale blålys er kendetegnet af en tidløshed, hvor man altid er på. Men det svarer ikke til det liv, vi lever i kroppe, og hvis nerve findes i, at vi har fået en tid, der går. Netop derfor er hver eneste dag jo kostelig, og samværet mellem os kan aldrig blive risikofrit men må være mærket af vores sårbarhed på godt og ondt. 

Næstekærlighed i et moderne globaliseret samfund, hvor epidemier vil opstå igen, vil både handle om at vise omsorg ved afstand og at vove en ny nærhed, selvom livet er farligt. Er der en kristen fællesnævner i det, når vi ikke kan vise håndgribelig omsorg? Ja i at have blik for hinanden. Jesus anvendte blikket til at beskrive næstekærligheden, da han talte om at se splinten i sin brors øje men ikke bjælken i sit eget. Næstekærlighed ser hinanden med Guds blik.  

Kirketjenerstilling i Lillerød Kirke

Kirketjenerstilling i Lillerød Kirke til besættelse snarest

Vi er et bysogn med mange aktiviteter og 2 kirketjenere, der hver arbejder 37 timer pr. uge. 

Menighedsrådet ønsker en ny medarbejder som ikke er bleg for at tage fat på mange rengøringsopgaver i et solidarisk samarbejde med sin kollega, men som også finder det interessant i egenskab af myndig og venlig vært/værtinde i kirke og sognegård at møde mennesker af alle slags på skæve arbejdstider. 

  • Du er selvstændig, serviceminded og har gode samarbejdsevner 
  • Du har ordenssans, effektivitet og ansvarsfølelse
  • Du udviser fleksibilitet og sans for teamarbejde
  • Du er god til at møde mennesker i sårbare situationer, er professionel i stressede situationer og god til at overskue og planlægge din tid i såvel travle som stille perioder  
  • Du sørger for klargøring af IT til undervisning og foredrag
  • Du har almindelig brugererfaring med IT
  • Kendskab til de kirkelige handlinger er en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder dig gode kolleger, en rummelig arbejdsplads og et afvekslende arbejde med indhold.

I jobbet indgår: 

  • Klargøring og tilstedeværelse ved gudstjenester, kirkelige handlinger og sogneaktiviteter. 
  • Daglig renholdelse af kirke og sognegård.
  • Anretning af lette traktementer ved møder og herunder begravelseskaffe.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere er gennemført eller gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 274.733 kr. – 354.262 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 274.733 kr. (nutidskroner). 

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 25.926 kr. (nutidskroner). 

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Der indhentes børneattest, ligesom vi inden ansættelse vil have mulighed for at indhente referencer.

Den faste ugentlige fridag ved kirken er mandag, derudover er der en variabel ugentlig fridag, så det samlet bliver en 5-dages arbejdsuge.

Henvendelse til menighedsrådets kontaktperson, Peter Kryger Sander 20 16 30 89 og kollega, kirketjener Helle Willer 30 14 33 96

Ansøgning med relevante bilag og referencer bedes fremsendt senest den 14. juni 2020  til: Lillerød Menighedsråd, Sognegården, Kirkehaven 5, 3450 Allerød mærket: ”Kirketjener” – pr. mail til lilleroed.sogn@km.dk.

Ansættelsessamtaler vil finde sted onsdag den 24. juni 2020.

Tilmelding til pinsegudstjenester

Skal du til pinsegudstjeneste? Tilmeld dig nedenfor:

Følgende regler kommer til at gælde:
Max 27 personer i kirken.
Tilmelding via denne side kræves.
Kun hver anden bænk må benyttes.
Der kræves 2 meters afstand når vi synger.
Der bruges kopierede sangark i stedet for salmebøger.
Der holdes ikke nadver.

6. søndag efter påske

Prædiken ved sognepræst Carsten Mulnæs

Prædiken ved sognepræst Carsten Mulnæs

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde: »Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig. Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.«
Johannesevangeliet 17,20-26

Epistlen skriver apostlen Paulus til romerne: Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? – som der står skrevet: »På grund af dig dræbes vi dagen lang, vi regnes for slagtefår.« Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.
Romerbrevet 8,31b-39

Kr. Himmelfart d. 21.maj 2020

Mange hilsner fra Kirsten Drigsdahl til Lillerød sogn.

Kr. Himmelfart d. 21.maj 2020 

Lukas 24, 46 – 53  

Kære alle! 

Det skulle have været konfirmationsdag, men Corona ville det anderledes, så en markering af Kristi Himmelfarts dag bliver det på hjemmesiden.

Kristus vender hjem, hvor han kom fra – siddende ved Guds Faders højre hånd, som trosbekendelsen formulerer det.Han er hjemme, hvorfra han, nu uden geografisk bundethed, kan være nærværende alle steder over hele verden – også her hos os. 

Det begivenheden vil, er at kort sagt at forkynde os livsmod til at leve vores liv her med fødderne på jorden – i medgang og modgang med himlen lige over os. Fra det høje møder Guds nærvær og tilgivelse os, som en kraftkilde, så vi kan orke at leve i for hinanden, uden at vores eget jeg er i vejen.

Jesus kalder en sidste gang disciplene sammen, velsigner dem og sender dem ud til livets tjeneste. Og så forsvinder den korsfæstede og opstandne for deres øjne. Men her slutter historien ikke, den åbner sig ud mod verden.

 – disciplene vendte fuld af glæde ind til Jerusalem og ventede på Pinsens Ånd, som gik i kødet på dem og gav dem kræfterne til med brask og bram at gå ud med evangeliet til alverden. I næstens tjeneste.  

Med sig havde de Guds historie og hans løfte om, at Kristus engang skulle komme tilbage i skyen, hvor han forsvandt efter udført mission. Da ville Himmel og Jord blive ét! Indtil da skulle de kun opleve himlen glimtvis.

Kristi Himmelfart ligger 40 dage efter opstandelsen og 10 dage inden Pinse – og understreger, hvor mange dage Jesus kunne færdes med disciplene som den opstandne. Nok til at de alle havde genkendt og forstået og fordøjet hans bevægelse fra dødsriget. Han havde en opgave til dem og 

Den tog de på sig, så også vi har hørt den og fået den som vores mål og mening. Guds historie med os i Kristus.  Så vi har en pejling og orientering i en forvirret verden og et menneskesyn, hvor fokus ligger ikke på os selv, men på næsten. Vi er hovedpersoner i Guds liv, men bipersoner i vores eget liv. 

Mennesker har altid søgt og længtes efter lykke.  Der udgives mange interessante selvhjælpsbøger, som vil fortælle os, hvordan vi gør os lykkelige. Det var ikke Jesus sag at gøre os lykkelige. Han kom med glæde, trøst og salighed. Lykke er ikke et kristent begreb.  Her tales om glæde og salighed, om tilgivelse og trøst. Her finder vi selvforglemmelse, som gevinsten ved at tjene sin næste, altså at være der for de andre

 Mennesket er i centrum, men ikke for sig selv. Gud blev mennesket, Jesus, netop for at vende vores blik ud til livet med hinanden. Og det ved vi, at dér, hvor man yder hjælp eller gør noget godt – uden at skænke sig selv en tanke, der kommer følelsen af selvværd med som sidegevinst. Og som ro. Selvforglemmelse er nok det nærmeste evangelierne kommer på lykke.   En befrielse fra at skulle spekulere og kredse rundt i sine egne problemer.   Her forkyndes Guds kærlighed, at være den kræftkilde, som gør det muligt at have fokus på andet end sig selv, ja, at forstå sig selv som biperson i sit liv.   At Kærligheden er omsat til aktiv medleven og indlevelse i den andens situation, er også alfa og omega i vores sociale liv med hinanden. 

Jesus var naturligt og helt tilstede i tiden og med en engageret medfølelse og barmhjertighed med de mennesker, som var trængte af sygdom, sorg og elendighed. Ja, døden som den yderste og største fjende i livet – også den gik han ind under og blev kaldt ud fra, for at besejre den indefra og give håb til os!  Hans disciple fik aldrig besked på at dyrke deres indre lykke, men at gå ud og stille sig i andres tjeneste, ligesom han. Det er hans klare fordring til os! Så livet kan elskes trods synd og død – og vi røres af det, og ligesom han kan vi gøre noget ved det, mens vi er her. 

Den Jesus, som vi i dag skulle fejre med gudstjeneste, steg til himmels, men efterlod sig et aldrig svigtende engagement i og for næsten. Og Ånden til at holde det oppe. Og det kan da let erfares, at det, som du gør, der ikke lige er for din egen skyld, det vender tilbage som overskud. Bedre stess-bekæmpelse findes ikke end at møde et taknemmeligt smil. 

Disciplene fik blikket rettet mod verden og gik ud i den med hans velsignelse og Ånd. Uden Ånd klasker alt sammen, den er dynamik og bevægelse og livsættende. 

I den store kristendomsfortælling går der først en bevægelse fra himmel til jord med julefortællingen, så en bevægelse fra korset til gravhulens mørke, så opstandelsen i påsken. Og dernæst bevægelsen til himlen, som vi ser Kr. Himmelfartsdag.  Vi er altså midt i en bevægelse, hvor Kristi Himmelfart er en mellemstation på vej til Pinse, hvor Ånden fra himlen går i kødet og alt lukker sig op som mulighed og tilskyndelse til ikke bare at resignere, når der er modstand.  Det er evangeliets U-bevægelse. Det ender godt.

Kristi Himmelfart vil os noget, fordi fortsættelse følger!

Himlen forestillede de ældste kristne sig som Guds sted. Fjern, når man kigger opad, men nær og møder jord og hav, når vi kigger efter i horisonten.    

Himlen ikke bare er et uendeligt, uendeligt rum; det er også kærlighedens livscenter. Og en sand frihed fra at skulle være oven over alt. 

Guds store og ubegribelige, overbærende kærlighed til os ovenfra, den svarer vi ved at give os hen til livet med hinanden, ja, det er livet om at gøre! Amen! 

Gudstjeneste igen!

Kirken den er et gammelt hus – og ja: Grundtvig tænkte på, at menigheden er levende sten eller altså mennesker, som kan være kirke, hvor som helst 2 eller 3 er forsamlede i Jesu navn! Men det er i høj grad HUSET, SALMERNES poesi til orgelspil og det uformidlede NÆRVÆR under hvælvingerne, vi også har savnet i denne coronatid. Vi har gjort vores bedste for at opretholde fællesskabet om den kristne forkyndelse med kvalitet i de digitale løsninger, men kirkerummet er alligevel som et hjem, vi savner at være i igen: 

Husene dog med kirkenavn… 
er os som hjemmet så kære…
Fonten os minder om vor dåb, 
alteret om nadverens nåde. 

D. 24. maj er der igen gudstjeneste i Lillerød Kirke, hvor vi blandt andet vil synge disse dejlige linjer. Nadveren bliver stadig kun noget alteret må minde os om, for det bliver en ord- og salmegudstjeneste, hvor alt er sundhedsmæssigt forsvarligt mellem tjenester, der også kræver tilmelding.

Følgende regler kommer til at gælde søndag 24/5:
Max 27 personer i kirken.
Tilmelding via denne side kræves.
Kun hver anden bænk må benyttes.
Der kræves 2 meters afstand når vi synger.
Der bruges kopierede sangark i stedet for salmebøger.
Der holdes ikke nadver.

Første gudstjeneste holdes kl. 10, og alt efter antallet af tilmeldinger, åbnes muligvis for en ekstra gudstjeneste kl. 11.30.

Hvis du tilhører en risikogruppe eller endda selv skulle være smittet, så bliver det muligt senere at lytte til prædikenen fra kirken via disse websider.

5. søndag efter påske 2020

Med de bedste hilsner fra Kirsten Drigsdahl til Lillerød sogn: 5. søndag efter påske 2020. Hjemmesyng salmebogens nr. 321

Johns. 17, 1-11

Kære alle! 

Det spændende og enestående ved det kristne gudsbillede er 3 i én – det giver en dynamisk udveksling, da Gud i og for sig kan tale med sig selv i en Faderen- Sønnen – Helligånden samtale. Endnu er det ikke pinse, så Helligånden har ikke manifesteret sig åbenlyst, men vi får i dag en samtale mellem Jesus og Gud. Far -og Søn kommunikation, et jeg-du forhold. 

Egentlig måske mere en monolog, men så intim og direkte, så den bliver et billede på dynamikken i samtalen. Den ypperstepræstelige bøn kalder man dette kapitel hos Johannes. Ypperstepræstelig, fordi Gud taler til Gud og beder for verden, for os. 

Der er en klar linje i Johannes specielle sprogbrug med kodeord i evigt liv og herliggjort. 

Og dette er det evige liv, at de kender dig, en eneste sande Gud og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.”  Det evige liv er her ikke et anden eller overliggende liv, men udtrykt i en tillidsforhold mellem mennesker og Jesus og Jesus og Gud.  

Det er selvfølgelig den akse, hvorom evangelierne drejer. Tro er tillid.  Guds tillid ved at sende sig i sin Søn og den tillid, som Jesus levede ved at bruge al sin opmærksomhed, al sin tid og energi på at videregive denne tillid iblandt mennesker, så man/vi i ham genkendte Gud og lærte, hvad der er at stole på.  Her, langt henne i Johannesevangeliet fortælling, er en opsummering, et slags CV som Jesus præsenterer til Gud. Det har jeg talt og gjort og du er herliggjort. Tag mig tilbage, så vi igen er samlet, som dengang før verdens skabelse. 

Men først må du holde dit løfte om, at de stadig er dine, også efter og når jeg ikke længere er i verden. Hold dem fast, så i mit navn, så de kan være ét fællesskab i os.  Det er det evige liv!  

Vi har mange andre måder at tale om det evige liv på, og det skal vi jo det bedste vi kan, men her er substansen. Det er abstrakt, eller i ord, men Johannes har ville det sådan i en fortættet samtale. 

Tid og evighed ER 2 verdener. Den arabiske legende om fuglen Rok forholder sig til tidsforskellen. Fuglen Rok sliber én gang hver tusinde år sit næb på bjerget højt mod nord – én gang hvert tusinde år – og når bjerget er slidt ned og jævnet, så vil der være gået ét sekund af evigheden.

Også Johannes Åbenbaring, hvor der leges med tiden. En dag kaldes for tusinde år, og tusinde år for én dag – i Guds perspektiv.  Det er godt at huske, når tiden bliver en hindring.  Ligesom nu, hvor vi har gennemlevet en sær og ukendt tid med nedlukning og adskillelse. Det varer ikke evigt, selv om det godt kan føles sådan, når vi ikke bare frit kan mødes. Der har vi kunnet al vores tid, men nu oplevede vi så, hvordan det usædvanlige blev selvfølgeligt og det selvfølgelige usædvanligt. Vi ville ikke have valgt det, hvis ikke nødvendigheden kaldte! Men vi fik meget mere tid, og det har mærkedes hver dag både på godt og ondt. Nu begynder samfundslivet igen at åbne, forsigtigt og ængsteligt, men det åbner, og vi håber snart at kunne samles i kirken igen. Og at kunne gøre det uden corona-virus som flue på væggen. Det varer tid, inden vi igen har tillid til at åbne dørene og mødes ansigt til ansigt, men det varer ikke en evighed. 

Tilbage til evigheden og det evige liv, så beskrives det som Kærlighedens fællesskab

Ind i det fællesskab døbes vi med korstegning, vand og ord og Ånd. Knyttet til Guds fællesskab med os både i dette liv og på den anden side døden. Guds fællesskab overskrider alle grænser: landegrænser, kirkegrænser, fjendskaber, venskaber. Guds fællesskab er ét – selv om vi splitter os op. 

 Jesus insisterer på – i denne intense jeg-du på, at hans herlighed må kunne ses af os og få betydning i vores liv. Teksten trækker os ud af vores egen herlighed, den, som vi kan lide at vise for hinanden og smykke os med, gemme os i. Det er det gode budskab, at vi kan trækkes ud af os selv, ud af vores eget og flytte fokus hen på hans kærlighed. Det forunderlige er denne kærlighed, som kendes ved os og bærer os i liv og død. Det er en kærlighed med en helt grundlæggende tillid, som viser os hen til hinanden – en kærlighed, som prisgiver sig selv for at holde os i live. At det er hans herlighed!

Guds herlighed er det samme som hans kærlighed.  

Vi er villet af Gud og elsket af Gud, og han vil genoprette alt det, vi forspilder og splitter: Hinanden imellem, landene imellem, Gud og os imellem. 

Bønnen for os er en bøn om, at vi ikke må miste troen på det gode liv, men at vi – i det, der står til os, – er livet tro, og også i trange tider holder håbet højt for hinanden. Det er troens og tillidens gode mulighed. 

”Mit land, siger Herren, er Himmel og Jord, hvor kærlighed bor.”  

Amen!

Stil op til dit lokale menighedsråd

Få indflydelse på din kirkes liv i fremtiden.

Kom og hør mere om, hvordan du kan være med til at gøre en forskel og aktivt medvirke til mere fællesskab i lokalsamfundet. Menighedsrådet er din lokale kirkes ledelse. Vi arbejder for at sikre de bedste rammer for en levende og relevant folkekirke i dit sogn. Ud over aktiviteterne og det at være en repræsentant for menigheden er der andre spændende opgaver, hvor du kan være med til at bestemme, hvad der skal ske fremadrettet i dit lokale sogn.

Kom til offentligt orienteringsmøde og hør mere om mulighederne i dit lokale menighedsråd for Lillerød Kirke:

18. august kl. 19.00 i Lillerød Sognegård, Kirkehaven 5, 3450 Allerød

God bededagsferie


Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham! Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!« Matt 7,7-14


Læs mere om historien bag store bededag på folkekirken.dk.

Lillerød Kirke ønsker alle en god bededagsferie.