Foredrag med Peter Lodberg: Tro møder tro

Lillerød Sognegård, 26. oktober kl. 19

Når tro møder tro.
Kristendommen har gennem sin 2000-årige historie udviklet sig til at blive den største verdensreligion gennem møde og konfrontation med andre religioner.

I vores tid konfronteres forskellige religioner og trosretninger som aldrig før. Tro er fortsat essentiel for menneskers liv, værdier og selvforståelse. Men hvad sker der, når tro møder tro i dag – i Danmark og i verden? Det vil professor Peter Lodberg fra Århus Universitet give et bud på ud fra sin nye bog: “Tro versus tro. Kristendom i dialog og konflikt gennem 2000 år.”

Peter Lodberg er en dansk teolog, forfatter og foredragsholder. Tidligere studieleder og afdelingsleder på den teologiske uddannelse ved Aarhus Universitet. Siden 2015 professor MSO ved Afdeling for Teologi, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.

Kom og vær minikonfirmand!

Det er med stor glæde, at Lillerød Kirke byder velkommen til minikonfirmandundervisning, som er et gratis tilbud til børn på 3. – 4. klassetrin.

Forløbet varer 9 tirsdage, og begynder d. 4. oktober 2022 – 6. december 2022, hvor undervisningen foregår efter skole i tidsrummet kl. 14.30 – 16 i Lillerød Kirkes lokaler. Igennem leg, bevægelse, sang, teater, kreativitet og fortællinger fra Biblen, skal vi gå på opdagelse i kirken og opleve kirken og kristendommen, salmerne, musikken og en præst.

Vi afslutter forløbet med et teaterstykke / kirkespil for jer og jeres familie.

Der vil være sørget for let forplejning hver gang.

Evt. spørgsmål kontakt Pia Steen Mackrill på tlf. 4159 8321 eller til minikonfirmand@lilleroedkirke.dk

Børnene vil blive hentet fra Lillevang Skole, Skovvang klokken 14, hvorefter vi samlet går hen til Lillerød Kirke. Børn fra 3. årgang vil blive hentet i SFO’en afd. Skovvang, og børn fra 4. årgang vil blive hentet fra klubben (“Skakten”). Børnene bliver ikke fulgt tilbage til skolen men skal hentes ved Lillerød Kirke kl. 16, når undervisningen slutter.

Vi begynder 4. oktober – kontakt Pia på tlf: 4159 8321, hvis du vil være med.

Foredrag med Birgitte Stoklund Larsen: Den nye bibeloversættelse

Foredrag i Lillerød sognegård tirsdag den 6. september kl 19

Teolog, sognepræst, stiftskonsulent og tidligere generalsekretær i Bibelselskabet Birgitte Stoklund Larsen fortæller om ”Den nye Bibel​oversættelse”.

Birgitte Stoklund Larsen modtog Bibelselskabets Pris 2022 som en anerkendelse for sin ledende rolle i arbejdet med Bibelen 2020 og for at gøre en særlig indsats for, at Bibelen skal være nærværende i samfundet.

Det er ikke nogen triviel øvelse at oversætte Bibelen. Teksterne er fulde af betydning for mange, men samtidig er vores sprog under konstant forandring. Bibelen må derfor også oversættes igen, hvis den skal åbne sig for en ny generationer af læsere. 

Balancen mellem at gengive meningen i et forståeligt og flydende, nutidigt sprog og samtidig yde grundteksten retfærdighed har været den gennemgående udfordring,” fortæller Birgitte Stoklund Larsen.

Alle er velkomne – foredraget er gratis.