Resultat af valgforsamling 2024

Ved menighedsrådsvalget tirsdag 17. september blev følgende 12 kandidater stemt ind i Lillerød Menighedsråd:

Valgte kandidater i alfabetisk rækkefølge:

Anker Nissen
Arne Frost Nielsen
Dorthe Merethe Karlsen
Elin Petersen
Ghita Skriver
Helge Jørgensen
Jørn Buchholt
Kirsten Høyrup Asmussen
Lise Haugaard
Mads Barnebjerg Tandrup
Per Flemming Jensen
Sigrid Clausen

Valgte stedfortrædere: 

Linda Charlotte Laura Brouer
Philip Winther Mørch

Det nye menighedsråd træder i kraft for en ny 2-årig periode 1. søndag i advent, som i år er 1. december 2024.

Mulighed for afstemningsvalg:
Indleveres der senest 4 uger efter valgforsamlingen, dvs. senest tirsdag den 18. oktober 2022, en kandidatliste, udløses et afstemningsvalg.

Kandidatlisten skal være underskrevet af et antal stillere svarende til det antal menighedsrådsmedlemmer, der skal vælges i sognet (=12 stillere).

Mere information om kandidatliste og afstemningsvalg kan indhentes ved at kontakte valgbestyrelsen: 7450@sogn.dk.

Menighedsrådsvalg 2024

NB! Det fremgik tidligere herunder, at man som stemmeberettiget vil modtage et valgkort, som man skal medbringe til valforsamling. Det er ikke korrekt. Man skal bare møde op med gyldig legimitation.

Vær med til at forme kirkelivet i Lillerød de næste 2 år. Mød op og brug din stemme eller måske vil du selv være med i menighedsrådet?

2024 er valgår i folkekirken, hvor menighedsrådene rundt i alle landets sogne skal have nye medlemmer.

Det sker til valgforsamling tirsdag 17. september 2024.

Menighedsrådet er din lokale kirkes ledelse, som arbejder for at sikre de bedste rammer for en levende og relevant folkekirke i dit sogn.

Ud over aktiviteterne og det at være en repræsentant for menigheden er der andre spændende opgaver, hvor du kan være med til at bestemme, hvad der skal ske i Lillerød Kirke og sognegård. Bl.a. kan du sætte dit præg på og bakke om Lillerød Kirkes mange aktiviteter til glæde for børn, unge og gamle – og dig selv.

Det gode kirkeliv, som vi kalder det, kan du få en forsmag på ved at møde op kl. 18 til fællesspisning forud for selve valghandlingen – kom og oplev det fine fællesskab rundt om sognegårdens langborde, hvor vi både deler et måltid og får kommet hinanden ved.

Tirsdag 17. september kl. 19.00
Lillerød Sognegård
Kirkehaven 5, 3450 Allerød

NB! Fællesspisning kl. 18.00

Vel mødt!

VALGFORSAMLING – sådan foregår det:

Vi skal vælge 12 medlemmer og to stedfortrædere (suppleanter) til den nye menighedsrådsperiode, der starter 1. søndag i advent. Valgperioden er 2 år. På valgforsamlingen kan man bruge sig stemme eller stille op som kandidat til menighedsrådet. Der er mulighed for debat og spørgsmål, og der gennemføres en skriftlig, hemmelig  afstemning.  

Valgret & valgbarhed
Alle, der er over 18 år, medlem af Folkekirken og bosat i Lillerød Sogn eller har løst sognebånd til en af vores tre præster, kan stemme og stille op til valget. 

Afstemning ved fuldmagt
Hvis man selv er forhindret i at deltage ved valgforsamlingen kan man stemme ved fuldmagt – dog kun i følgende tilfælde:

* er indlagt på sygehuset
* indsat i fængsel
* bor på plejehjem, beskyttet bolig eller i almene ældreboliger
* bor i boformer for voksne med handicap


Fuldmagten afleveres udfyldt og underskrevet til valgbestyrelsen på dagen for valgforsamlingen.


Dagsorden for valgforsamlingen:

1. Velkomst ved valgbestyrelsen.
2. Valg af dirigent.
3. Formanden for menighedsrådet beskriver menighedsrådets opgaver, kompetencer og
hidtidige arbejde.
4. Opstilling af kandidater til menighedsrådet.
5. Kandidaternes egen præsentation.
6. Debat og mulighed for spørgsmål til kandidaterne.
7. Gennemgang af afstemningsreglerne ved valgbestyrelsen.
8. Skriftlig og hemmelig afstemning.
9. Optælling af stemmer og annoncering af afstemningsresultatet ved valgbestyrelsen.
10. Valg af stedfortrædere efter samme procedure.
11. Valgbestyrelsen orienterer om resultatet af valgforsamlingen samt om muligheden for afstemningsvalg og fristen for at indlevere en kandidatliste.
12. Eventuelt.

Valgbestyrelsen, Lillerød sogn: 
Lise Haugaard
Helge Jørgensen
Arne Kirkeby-Thomsen

Klik her, hvis du først lige vil læse lidt mere om, hvad et menighedsråd er for noget!

Resultat af valgforsamling

20. september 2022

Lillerød sogn afholdt 20/9 valgforsamling, hvor følgende kandidater blev valgt til et fuldtalligt menighedsråd:

Valgte kandidater:

Charlotte Birkeholm
Arne Henrik Kirkeby-Thomsen
Tine Bundgaard Wanscher
Annette Kruse Christensen
Peter Kryger Sander
Bente Bjerre
Gitte Ganderup Andersen
Arne Frost Nielsen
Jørn Buchholt
Lise Haugaard-Jensen
Helge Jørgensen
Per Flemming Jensen

Valgte stedfortrædere: 

Kirsten Høyrup Asmussen
Sigrid Clausen

Mulighed for afstemningsvalg:
Indleveres der senest 4 uger efter valgforsamlingen, dvs. senest tirsdag den 18. oktober 2022, en kandidatliste, udløses et afstemningsvalg. Kandidatlisten skal være underskrevet af et antal stillere svarende til det antal menighedsrådsmedlemmer, der skal vælges i sognet (=12 stillere).