Ved menighedsrådsvalget tirsdag 17. september blev følgende 12 kandidater stemt ind i Lillerød Menighedsråd:
Valgte kandidater i alfabetisk rækkefølge:
Anker Nissen Arne Frost Nielsen Dorthe Merethe Karlsen Elin Petersen Ghita Skriver Helge Jørgensen Jørn Buchholt Kirsten Høyrup Asmussen Lise Haugaard Mads Barnebjerg Tandrup Per Flemming Jensen Sigrid Clausen
Valgte stedfortrædere:
Linda Charlotte Laura Brouer Philip Winther Mørch
Det nye menighedsråd træder i kraft for en ny 2-årig periode 1. søndag i advent, som i år er 1. december 2024.
Mulighed for afstemningsvalg: Indleveres der senest 4 uger efter valgforsamlingen, dvs. senest tirsdag den 18. oktober 2022, en kandidatliste, udløses et afstemningsvalg.
Kandidatlisten skal være underskrevet af et antal stillere svarende til det antal menighedsrådsmedlemmer, der skal vælges i sognet (=12 stillere).
Mere information om kandidatliste og afstemningsvalg kan indhentes ved at kontakte valgbestyrelsen: 7450@sogn.dk.
NB! Det fremgik tidligere herunder, at man som stemmeberettiget vil modtage et valgkort, som man skal medbringe til valforsamling. Det er ikke korrekt. Man skal bare møde op med gyldig legimitation.
Vær med til at forme kirkelivet i Lillerød de næste 2 år. Mød op og brug din stemme eller måske vil du selv være med i menighedsrådet?
2024 er valgår i folkekirken, hvor menighedsrådene rundt i alle landets sogne skal have nye medlemmer.
Det sker til valgforsamling tirsdag 17. september 2024.
Menighedsrådet er din lokale kirkes ledelse, som arbejder for at sikre de bedste rammer for en levende og relevant folkekirke i dit sogn.
Ud over aktiviteterne og det at være en repræsentant for menigheden er der andre spændende opgaver, hvor du kan være med til at bestemme, hvad der skal ske i Lillerød Kirke og sognegård. Bl.a. kan du sætte dit præg på og bakke om Lillerød Kirkes mange aktiviteter til glæde for børn, unge og gamle – og dig selv.
Det gode kirkeliv, som vi kalder det, kan du få en forsmag på ved at møde op kl. 18 til fællesspisning forud for selve valghandlingen – kom og oplev det fine fællesskab rundt om sognegårdens langborde, hvor vi både deler et måltid og får kommet hinanden ved.
Vi skal vælge 12 medlemmer og to stedfortrædere (suppleanter) til den nye menighedsrådsperiode, der starter 1. søndag i advent. Valgperioden er 2 år. På valgforsamlingen kan man bruge sig stemme eller stille op som kandidat til menighedsrådet. Der er mulighed for debat og spørgsmål, og der gennemføres en skriftlig, hemmelig afstemning.
Valgret & valgbarhed Alle, der er over 18 år, medlem af Folkekirken og bosat i Lillerød Sogn eller har løst sognebånd til en af vores tre præster, kan stemme og stille op til valget.
Afstemning ved fuldmagt Hvis man selv er forhindret i at deltage ved valgforsamlingen kan man stemme ved fuldmagt – dog kun i følgende tilfælde:
* er indlagt på sygehuset * indsat i fængsel * bor på plejehjem, beskyttet bolig eller i almene ældreboliger * bor i boformer for voksne med handicap
Fuldmagten afleveres udfyldt og underskrevet til valgbestyrelsen på dagen for valgforsamlingen.
Dagsorden for valgforsamlingen:
1. Velkomst ved valgbestyrelsen. 2. Valg af dirigent. 3. Formanden for menighedsrådet beskriver menighedsrådets opgaver, kompetencer og hidtidige arbejde. 4. Opstilling af kandidater til menighedsrådet. 5. Kandidaternes egen præsentation. 6. Debat og mulighed for spørgsmål til kandidaterne. 7. Gennemgang af afstemningsreglerne ved valgbestyrelsen. 8. Skriftlig og hemmelig afstemning. 9. Optælling af stemmer og annoncering af afstemningsresultatet ved valgbestyrelsen. 10. Valg af stedfortrædere efter samme procedure. 11. Valgbestyrelsen orienterer om resultatet af valgforsamlingen samt om muligheden for afstemningsvalg og fristen for at indlevere en kandidatliste. 12. Eventuelt.
Valgbestyrelsen, Lillerød sogn: Lise Haugaard Helge Jørgensen Arne Kirkeby-Thomsen
Klik her, hvis du først lige vil læse lidt mere om, hvad et menighedsråd er for noget!
Og det fejrer vi med udendørs gudstjeneste, pinsemarked og fødselsdagsfest.
2. PINSEDAG Mandag 20. maj kl. 11
Ja, det lyder måske mærkeligt, men den er god nok. I år er det nemlig 50 år siden, at byens gamle middelalderkirke blev født som selvstændigt sogn efter . Sådan en rund dag skal fejres, og 2. pinsedag inviterer vi derfor til fødselsdag.
Dagen starter med familiegudstjeneste i det fri med deltagelse af kirkens børnekor og Lillerød Kirkes tre sognepræster. Herefter åbner vi op for fødseldagsfejringen med årets store pinsemarked:
# Borgmesterens velkomsttale
# Grillpølser & fødselsdagskage
# Hoppeborg
# Guidet tur i kirketårnet
# Spark dæk på en ægte traktor
# Hønseskidnings-konkurrence – vind præmier!
# Byttebazar – tag dine “lopper” med og andres med hjem
# Børneloppemarked – sælg dit aflagte legetøj og supplér lommepengene
Lillerød Kirke får ny kirkebogsførende sognepræst fra 1. august, hvor Lars Emil Bolt overtager ansvaret for kirkebøgerne og personregistreringen i sognet.
Folkekirken varetager personregistreringer ved fødsel, navngivning, dåb, vielse, dødsfald og begravelse. I praksis er det en kordegn, som udfører opgaven med at registrere, mens den kirkebogsførende sognepræst har det formelle ansvar for personregistreringen.
Lars Emil Bolt, som har været sognepræst i Lillerød siden november 2020, bliver ’kbf’ efter sognepræst Carsten Mulnæs, som fratrådte Lillerød Kirke i maj for at fortsætte som sognepræst i Roskilde Stift.
DET HAR VÆRET SOMMER I FLERE UGER ALLEREDE, og for mange venter der en sommerferie i løbet af de næste to måneder. I kirken sætter vi også tempoet lidt ned i ferieperioden og sender personalet på en velfortjent sommerferie. Men vi er her stadig – også i juli – selvom der sikkert bliver mere stille.
Menighedsrådet vil gerne benytte lejligheden til at takke menigheden for deltagelse i de mange spændende arrangementer, der er blevet afviklet i første halvdel af 2023 både i kirken og i sognegården.
Vi er glade for jer, der kommer til arrangementerne og for jer, der er frivillige og hjælper med det praktiske, så det hele kan lade sig gøre i en god stemning. Kirken og sognegården er vores fælles samlingssted, og vi bestræber os på at møde alle med åbne arme og tid til en god snak over en kop kaffe.
For tiden er menighedsrådet optaget af at ansætte en ny sognepræst, efter at Carsten Mulnæs har fået nyt embede i Roskilde Stift. Vi ønsker Carsten Mulnæs held og lykke i det nye embede.
Vi er også ved at ansætte en kommunikationsmedarbejder på kirkekontoret.
Vi har hele foråret arbejdet ihærdigt på at få et godt arbejdsmiljø i sognegården og glæder os over, at stemningen nu er blevet rigtig god blandt medarbejderne. Vi håber, at den gode stemning også når ud i menigheden, når I kan se, at personalet og præsterne trives.
Menighedsrådet ser med optimisme på fremtiden, og vi glæder os til at se jer til mange kirkelige aktiviteter i anden halvdel af 2023.
Til august venter de tre sommerkoncerter, som vores organist Kyung-Hee Kim har gjort til en fornem og populær tradition.
Sæt også allerede nu kryds i kalenderen søndag 3. september, hvor vi holder høstgudstjeneste og høstmarked.
Lilleroedkirke.dk benytter sig af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. En 'cookie' er et lille stykke information, der gemmes lokalt på din egen computer, og som muliggør to formål:
- at du ikke skal genindtaste allerede sendte informationer.
- at indsamle (anonym) information om, hvilke områder på vores websider, folk er interesseret i.
Nødvendige cookies
Nødvendige cookies er nødt til at være aktiveret, hvis vi skal huske dine indstillinger for cookies!
Hvis du slår disse cookies fra, kan vi ikke gemme dine indstillinger. Det betyder, at du vil blive spurgt om cookies hver gang, du besøger lilleroedkirke.dk