Fællesspisning

Det kan godt være, at ferien er forbi, men sommeren har vi heldigvis noget tid endnu. Vi satser derfor på godt udevejr til næste fællesspisning og tænder op for grillen. Vi sørger også for kartoffelsalat, grønne salater og diverse tilbehør.

Så hold dig ikke tilbage – kom og vær med til at dele et måltid mad sammen med en masse andre, sådan som det nu er blevet en god, fast tradition i Lillerød Kirke:

Onsdag 14. august kl. 17 i sognegården

Tag endelig familien eller naboen med. Fællesspisning i er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig.

Vel mødt!