Orgelmatinéer med Lillerød Kirkes orgelskole

Kom og nyd orgelmusik fremført af morgendagens organister.

Lillerød kirkes orgelskole inviterer for tredje år i træk til orgelmatinéer med orgeleleverne, som giver prøver på talentet på fire lørdage eftermiddage i juni.

En orgelmatiné er en kort koncert, hvor eleverne viser og spiller det, de har lært igennem sæsonen. På programmet vil være musik bl.a. Bach, Buxtehude, Couperin, Mozart, Schumann og Dvořák, ligesom der også er fundet plads til danske sommersange fra Højskolesangbogen.

Hver matiné varer ca. en halv time.

Det er vigtigt for eleverne at få lov til at spille for et publikum, så vi håber på stor opbakning.

Efter hver koncert byder kirken på lidt at drikke og småkager.

ORGELMATINÉER MED LILLERØD KIRKES ORGELSKOLE

Lørdag 8. juni kl. 17
Lørdag 15. juni kl. 17 
Lørdag 22. juni kl. 17 
Lørdag 29. juni kl. 17