Det bliver snart igen den tid på sommeren, hvor vi kan invitere til en fast tradition: Sommerkoncerterne i det fri på kirkens amfiscene. Som altid byder vi på et varieret program for enhver smag fordelt på tre gratis koncerter.
Hvis vejret driller for alvor, rykker vi indenfor enten i kirken eller i sognegården.
Vel mødt!
Søndag 4. august kl. 16:
Den anerkendte akkordeonist Bjarke Mogensen, der her i 2024 er årets P2 Kunstner, giver koncert sammen med den unge og alsidige klarinettist Jonas Frølund. De vil spille “perler fra barokken” og andre barokinspirerede stykker, bl.a. af Vivaldi, Bach og Nadia Boulanger.
Søndag 11. august kl. 16:
Karsten Holm og Stig Nørregaard synger, spiller og fortæller om en af de største musikalske personligheder i Danmark, nemlig Bent Fabricius-Bjerre, der i 2024 vil være blevet 100 år. Vi vil denne søndag mindes en stor komponist, som står bare et utal af folkekære melodier som Alley Cat samt ikke mindst temaerne fra Matador og Olsen-banden-filmene.
Søndag 18. august kl. 16:
Fire koreanske operasangere, der til daglig er tilknyttet operakoret på Den Kongelige Opera i København og i DR Vokalensemblet, synger opeara-arier, canzones samt musical hits. Medvirkende: Ji-Hye Kim (sopran), Sung-Won Park (tenor), Dong-Huy Kim (baryton) og Tae-Jeong Hwang (bas) – akkompagneret af Kyung-Hee Kim (klaver).