Foredrag – Utilstrækkelig

Med Christian Hjortkjær
Tirsdag 5. november kl. 19
Lillerød Sognegård

Præstationsselvværd, påbudssamfund og en stadig kamp for at ligne det, man ser på de sociale medier, får en del af ansvaret for, at så mange unge mistrives. Christian Hjortkjær har som få fingeren helt på pulsen, når det gælder vores unge.

Christian Hjortkjær tager i foredraget udgangspunkt i sin bog, bestselleren ‘Utilstrækkelig’. Ud over at være forfatter, er han en fremragende foredragsholder, og har man med unge mennesker at gøre, er han klart at anbefale.

Om sit foredrag siger Christian Hjortkjær selv:

En ungdom mellem dødsangst til livsmod – den unge generation vokser op med illusionen om, at nu er alt muligt, samtidig med at de reelt oplever, at forventningerne, kravene og idealerne trænger sig mere og mere på. Derfor rammes mange unge af en blanding af angst for det uvisse og utilstrækkelighed over aldrig at have gjort nok. Så hvordan undgår vi at tabe en hel generation, der er bange for, at de mister sig selv? Og hvad kan voksne gøre for at hjælpe de unge til at genvinde livsmodet?

Christian Hjortkjær er ph.d. og højskolelærer på Silkeborg Højskole-

  

Foredrag – Hvordan hjælper jeg en ven i sorg?

Med Kirsten Bærentzen
Onsdag 9. oktober kl. 19
Lillerød Sognegård
– gratis adgang!

De fleste af os har prøvet at stå overfor et menneske i sorg, og ikke anet sine levende råd. Hvad kan man overhovedet sige, som ikke bare er floskler? Hvordan kan man hjælpe? Sorgrådgiver KIRSTEN BÆRENTZEN fortæller om hvordan sorgen opleves, og giver undervejs gode råd og praktisk vejledning til hvordan man kan være en god sorgstøtte.   Kirsten Bærentzen har mange års erfaring som sorggruppeleder for både børn, unge og voksne.

Kirsten Bærentzen

Kirsten Bærentzen, som folkeskolelærer med 27 års undervisningserfaring, er autoriseret sorgrådgiver og sorgvejleder for bl.a. skoler og institutioner. Hun har bl.a. udarbejdet sorg- og krisehandleplaner for både folkeskoler og efterskoler. Stor erfaring med at facilitere sorggrupper for børn og unge.

Foredrag – Den keltiske ånd

Med historiker og forfatter Michael Böss
Onsdag 17. april kl. 19
Lillerød Sognegård

KELTISK KRISTENDOM – ET OPGØR MED LUTHER ELLER EN KILDE TIL FORNYELSE?

Dogmernes tid er forbi, og grænserne mellem de kristne bekendelser flyder. I den danske folkekirke foregår der for tiden et opgør med Luther. I menighederne og blandt mange præster tales der om et behov for spirituel fornyelse. Det er blevet almindeligt at tage på pilgrimsvandring. Og mange søger ud i naturen for at opleve ro, stilhed og Guds nærvær.

I lyset af nutidens klimaforandringer, miljøforringelser og trusler mod biodiversiteten, bør vi genopdage rigdommene i den keltiske tradition. Sådan lyder det både blandt kristne og nyhedninge – og alle dem, som befinder sig et sted imellem og måske kalder sig ”åndeligt søgende”. Bør vi lytte til dem?

I foredraget fortæller Michael Böss om nutidens interesse for keltisk kristendom og forklarer den dels som et udtryk for det tab af mening, som mange mennesker oplever, og dels som et udtryk for et opgør med luthersk kristendom.

Foredraget er baseret på Böss’ egne rejser i Irland og hans bog Den keltiske ånd. Længsel efter mening og identitet (Kristeligt Dagblads Forlag 2023).   

Foredrag – Det er magisk, at vi er her

Med teolog og coach Pia Søltoft og biolog Anders Kofoed
Onsdag 10. april kl. 19
Lynge Præstegårdslænge 2C, 3540 Lynge

Kirkerne i Allerød kommune indbyder til foredrag ved teolog og coach Pia Søltoft og biolog Anders Kofoed, der med udgangspunkt i bogen ”Det er magisk, at vi er her” sætter nye og aktuelle perspektiver på, hvad det vil sige at være menneske i en verden, der både er præget af nye opdagelser og gamle forestillinger. De diskuterer forskellen mellem tro og videnskab og forholder sig fra hvert deres faglige ståsted til spørgsmål, der knytter sig til liv og eksistens.

Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi.

Anders Kofoed er evolutionsbiolog og zoolog. Han har arbejdet i ZOO og var en af drivkræfterne bag etableringen af Den blå planet. Som naturekspert medvirker han ofte i TV2’ Go’ morgen Danmark.

Der er gratis adgang.

Bliv klogere på Ukraine

En foredragsrække arrangeret af kommunens 5 kirker: Blovstrød, Engholm, Lynge-Uggeløse og Lillerød.

Krigen er desværre stadig et relevant og aktuelt emne. Denne foredragsrække er arrangeret med et håb om, at vi på tværs af sognene kan samles til oplysning og mange gode samtaler i en svær tid.

Der er arrangeret i alt 4 foredrag, som kan opleves i kommunens fem kirker over vinteren – der er gratis adgang til alle foredrag:

Foredrag med Thure Lindhardt

Vi ved hvordan det er at være menneske

Tirsdag 27. februar kl. 19 – Lillerød Sognegård

Skuespilleren Thure Lindhardt er kendt af de fleste fra film og teater. Han startede sin karriere tidligt, og har altid været drevet af en helt særlig professionalisme, der har gjort ham til en internationalt kendt og i særdeleshed anerkendt skuespiller.

I dette foredrag tager Thure Lindhardt afsæt i sit professionelle liv, i kunst og formidling og det at turde tage sig selv alvorligt. Et inspirerende foredrag om indlevelse, skuespil, og hvorfor vi mennesker fortæller historier.

Der er gratis adgang til foredraget – man ikke ikke reservere plads på forhånd. Dørene åbner en halv time.

Foredrag – En feltpræsts arbejde

Signe Danielsen fortæller om sit arbejde som feltpræst med danske soldater, som uddanner soldater til at gå i krig i Ukraine.

Onsdag 21. februar kl. 19
Lillerød Sognegård

I efteråret 2023 var Signe Danielsen i England, hvor danske soldater uddanner soldater til Ukraine. Hør hende fortælle om et helt vildt intenst arbejde, hvor danskerne på meget få uger skal lære helt almindelige mennesker at blive soldater.

Og ikke bare fordi de måske kommer til at få brug for det, de fleste af de uddannede sendes direkte til fronten, og efter et halvt år er alt for mange ikke længere i live.

Hvordan indretter man sig i sådan en vanskelig situation og hvad kan en præst mon hjælpe med? Kom og hør Signe fortælle om sine mange oplevelser og iagttagelser.

Foredraget er det andet i foredragsrækken “Bliv klogere på Ukraine”, som er arrangeret i fælleskab mellem kirkerne i Allerød Kommune – se mere her.

Sogneaften – mød din nye præst

Onsdag 24. januar kl. 19
Lillerød Sognegård

Kom og lær vores nye sognepræst, Lisa Tikkanen Pagh, bedre at kende på en aften, hvor hun præsenterer sig selv gennem tekster og salmer, som har en særlig betydning for hende som præst og menneske.

Vi kommer til at synge sammen og der vil være rig mulighed for spørgsmål og samtale undervejs.

Der er ikke tilmelding og alle er velkomne.

Fællesarrangement – højskoledag om Lidenskab

Lidenskabens kraft

Kirker i Hillerød Provsti byder i år velkommen til en højskoledag i vores nabokirke Engholmkirken, hvor fokus er lagt på to stærke personligheder og deres virke i kunstens og naturvidenskabens verden, teaterchef Kasper Holten og astrofysiker Jens Olaf Pepke.

Lørdag 27. januar kl. 9.30-16.15
Engholmkirken, Allerød

Hvad er drivkraften bag deres utrættelige arbejde med at skabe det ypperligste kunstneriske udtryk og finde frem til nye forskningsresultater i bestræbelsen på at forstå livet og universet?

Vi har bedt de to anerkendte personligheder fortælle om deres lidenskab. Hvad arbejder de med og hvordan? Hvad tror de på? Har de et mål? Hvad er omkostningerne ved at være så dedikeret til sit virke?

Højskoledagen rundes af med en minikoncert med Frederiksborg Drengekor under ledelse af Karen-Maria Baun Hørlück, hvor der også bliver plads til fællessang.

Læs det fulde program her.


Praktiske oplysninger

Sted:
Engholmkirken
Engholm Kirkevej 10
3450 Allerød

Tid:
Lørdag 27. januar kl. 9.30 – 16.15

Deltagergebyr:
Kr. 225,- inkl. frokost

Find info om tilmelding på Præstevang Kirkes hjemmeside eller gå direkte til online billetsystemet Place2book – klik her.

Arrangør:
Kirker i Hillerød Provsti

På en måde skal vi dø

Foredrag med hospitalspræst
Lotte Blicher Mørk

Onsdag 11. oktober kl. 19
Lillerød Sognegård
Gratis adgang

Spørgsmålet er bare hvordan vi skal dø?

For de fleste er det en angstprovokerende tanke, fordi døden er så fremmedartet og ukendt – vi snakker så sjældent om den. Men i dette foredrag bliver døden og dens vilkår talt helt ud af Lotte Blicher Mørk, som har været hospitalspræst på Rigshospitalet i snart 20 år.

”På en måde skal vi dø” er også titlen på Lotte Mørks anmelderroste bog fra 2016, som tager afsæt i hendes utallige møder med mennesker på kanten af livet. Hvilke tanker gør man sig, når døden er tæt på? Og hvordan passer disse tanker ind i sundhedssystemet, der har fokus på at løse problemer? Døden er ikke et problem, vi kan løse – eller behandle os ud af. Døden er et vilkår, vi alle lever under.