Med teolog og coach Pia Søltoft og biolog Anders Kofoed
Onsdag 10. april kl. 19
Lynge Præstegårdslænge 2C, 3540 Lynge
Kirkerne i Allerød kommune indbyder til foredrag ved teolog og coach Pia Søltoft og biolog Anders Kofoed, der med udgangspunkt i bogen ”Det er magisk, at vi er her” sætter nye og aktuelle perspektiver på, hvad det vil sige at være menneske i en verden, der både er præget af nye opdagelser og gamle forestillinger. De diskuterer forskellen mellem tro og videnskab og forholder sig fra hvert deres faglige ståsted til spørgsmål, der knytter sig til liv og eksistens.
Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi.
Anders Kofoed er evolutionsbiolog og zoolog. Han har arbejdet i ZOO og var en af drivkræfterne bag etableringen af Den blå planet. Som naturekspert medvirker han ofte i TV2’ Go’ morgen Danmark.
Der er gratis adgang.