Salmer til hjemmesang: 78 – 84 / Der var mange folk på gaden – 80
af sognepræst Kirsten Drigsdahl
Kære sognebørn!
Med lukket kirke har præsterne besluttet at sætte vores prædikener på hjemmesiden. Det er helt nødvendigt, at I passer på jer selv og holder afstand. Jeg sender hilsner fra Kongeparken, hvor jeg nu har boet i en uge. Her er rod og flyttekasser, men i går lykkedes endelig at få min PC indstillet til den fiberforbindelse, som er her. Her er fint og jeg har det udmærket, selv om jeg savner at møde jeres blikke og smil.
Vi plejer at holde en festlig og børnevenlig Palmesøndag i Lillerød, pyntet med palmegrene og dejlige salmer. Der er nærmest længselsfuldt at tænke sig ind i mængden, som kan møde frem glade i store flokke med palmegrene og byde Jesus på æslet velkommen. Det kan vi kun gøre på afstand. Hvis I kigger på billeder fra de store pladser med rytterstatuer i Danmark og i hele verden, så står de nu i ensom majestæt. Det kan ikke være anderledes, hvis vi har livet kær. Og det skal vi helt i den Ånd, som er evangeliernes og hovedpersonens ærinde.
Søndagens tekster har både indtoget i Jerusalem, men i år særlig vægt på salvingen af Jesus i Betania. Vi tænker gerne, at kvinden, om det er Maria Magdalena eller Maria, Marthas søster eller en helt for os ukendt, at det var modigt af hende at gå ind i Simons hus og salve Jesus. Hun var ikke velset og nogle blev åbenlys vrede. Men ikke Jesus som tog imod hendes hjertelige gestus. Han så hendes kærlighed, og så det så også som en forudgribelse af sin kommende begravelsessalving. Taknemmelighed viste han og forkynde, at overalt hvor evangeliet prædikes, da skulle hendes gestus fortælles og huskes. Så det gør vi! Vi undlader i øjeblikke at kopiere hende bogstaveligt og her mener jeg direkte at gå ind i hinandens huse med søde handlinger. Vi handler måske for hinanden eller giver blomster, men ringer på efter aftale og holder afstand. Men sådanne gestus bliver også taget ligeså hjerteligt i mod, som skænket. Vi griber måske telefonen og ringer til, dem vi ved, savner et opkald og en hilsen. Sådan kan vi på forskellig vis vise venlighed og kærlighed, mens vi venter på, at katastrofen aftager og det normale kommer tilbage. Sådan passer vi som sogn og kirke på hinanden.
Vi skal huske ikke at tage chancer selv. Jesus gik modtandsløs døden i møde til vores bedste. Vi skal ikke ringeagte hans offervilje, ved at tro at vi kan eller skal kopiere Guds Søn. Han gjorde det, som måtte gøres én gang for alle, så vi kan have mod på vores liv og tage vare på hinanden. Jeg så på TV, at ortodokse nede i Jerusalem trodser alle fornuftige regler. Det opfatter jeg som Gudløst. Vi skal selvfølgelig i næstekærlighedens alvorlige sag tage vores forholdsregler og opføre os fornuftigt og holde afstand.
Og det kan vi uden bekymring, fordi Vorherre allerede har sørget for vores yderste nød og sat evighedens målestok som vores lange perspektiv. Med det i mente kan vi på afstand, men lige hjerteligt komme Palmesøndagen og påskedagene i møde derhjemme og på ganske ægte jødisk vis sige: Næste år i Lillerød kirke! Amen!
De bedste hilsner og varme tanker til jer alle fra jeres kirke, Kirsten.